Største nedriver øger overskuddet trods kartelbøde

Landets største nedrivervirksomhed G. Tscherning fra Hedehusene lykkedes med at øge årets resultat fra 1,3 mio. kr. i 2017/18 til 4,3 mio. kr. i 2018/19. Men forbedringen havde været væsentligt større, hvis det ikke havde været for en stor kartelbøde på 5,9 mio. kr., der er indregnet i dette regnskab.

Det fremgår af årsregnskabet for 2018/19, der netop er blevet godkendt på selskabets generalforsamling.

- På trods af, at vi har skulle afse et markant beløb i forbindelse med, at den gamle konkurrencesag fra før 2013 er afsluttet, ender vi alligevel med et driftsresultat på mere end 7,5 mio. kr. Det er noget, vi kan være stolte af i firmaet, skriver adm. direktør og ejer Søren Tscherning i beretningen til regnskabet.

Søren Tscherning er 2. generation i familievirksomheden, der blev stiftet i 1975.

Udvekslet priser
G. Tscherning A/S har samlet modtaget bøden for i perioden fra april 2012 til august 2013 i 12 tilfælde at have udvekslet priser med konkurrenter.

Prisudvekslingen har fundet sted i forbindelse med entrepriser på nedrivningsopgaver for blandt andre Region Sjælland, Københavns Lufthavn og Københavns Universitet.

At der overhovedet er kommet et bødeforlæg på bordet og ikke en retssag, som der ellers var lagt op til, skyldes kontakt til Bagmandspolitiet.

- Jeg var træt af, at de andre virksomheder i sagskomplekset fik afsluttet deres sag, mens der fortsat ikke var sat dato på min. Derfor tog vi initiativ til forhandling før sommerferien, har Søren Tscherning tidligere forklaret til Licitationen - Byggeriets dagblad.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er blevet til bøde, men det er dejligt, at sagen nu er afsluttet, så vi ikke har den hængende over hovedet længere, fortsatte han.

Af beretningen til årsregnskabet fremgår det også, at virksomheden har skærpet sin politik på compliance- og antikorruptionsområdet som konsekvens af sagen.

Det betyder blandt andet, at G. Tscherning har udnævnt en compliance ansvarlig, der skal sikre, at det er nemt at finde rundt i reglerne og de bliver overholdt. Derudover har man indført en såkaldt whistleblowerordning, så alle ansatte anonymt kan indberette kritisable eller ulovlige forhold.