23948sdkhjf

Værdiskabende forskalling fra A-Z

Gennem snart 50 år har MEVA serviceret betonindustrien med forskallingsteknologi og -systemer, som er på forkant med byggebranchens mangeartede udfordringer. Det gælder også i Danmark, hvor den tyskejede forskallingsgigant senest har været involveret i to sammenhængende stationsombygninger, opførelsen af et 900 m2 parkeringsdæk samt en underjordisk museumsudvidelse.

MEVA er en af Europas førende leverandører inden for forskallingssystemer. Den erfarne virksomhed har siden etableringen i 1970 sat sit præg på branchen med udgangspunkt i teknologisk udvikling og et stærkt værdisæt, hvor service og rådgivning er nøgleord.

– Vi har et konstant fokus på, hvorledes vi kan optimere projekter og skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Dét går igen i alt, hvad vi foretager os, fortæller Bjarke Hakmann, salgsrepræsentant hos MEVA Denmark.

Fra Mammut til MevaDec

MEVA har en finger med i mange af de danske byggeprojekter, som skyder op af jorden i disse år. Et par eksempler herpå er ombygningerne af Lundby Station og Vordingborg Station, hvor nogle gangbroer af ældre dato skulle geares til den kommende højhastighedsbane.

– På Lundby Station har vi leveret systemforskalling og understøtning til en foring, der havde til formål at forhøje de eksisterende rundsøjler, mens der på Vordingborg Station blev støbt vægsøjler i Mammut 350-forme, som er vores heavy-duty produkt og egner til sig godt til højderne, udtaler Bjarke Hakmann og fortsætter:

– Sideløbende med stationsprojekterne har vi leveret forskalling til konstruktionen af et 900 m2 parkeringsdæk ved Holbæk Havn. Her bidrog vi med en række forskellige løsninger, blandt andet vores fleksible systemdæk, MevaDec HN, MT60 Shoring-tårne til understøtning, Circo-forme til at støbe de cirkulære betonsøjler samt StarTec-forme til væggene, forklarer han.

Forskalling af rette støbning

Stålforskallingen StarTec, der kan håndtere et støbetryk på 60 ­kN­/m², bliver også benyttet ved den delvist underjordiske udvidelse af museet Himmelhaven på Ordrupgaard, hvor entreprenørvirksomheden Ommen & Møller A/S fik leveret storforme til at støbe betonvægge helt op til 7,5 meter i højden.

– MEVA havde kort leveringstid, hvilket er rigtig vigtigt for byggeprocessen. Derudover har vi fået god sparring og rådgivning undervejs, og det er vores oplevelse, at MEVA har fokus på at levere værdi til os som kunder, udtaler Thomas van Dijk, projektleder hos Ommen & Møller A/S.

Som et eksempel på den servicemindede tilgang, som er en integreret del af MEVA, tilbød de at tilbringe en dag sammen med projektlederen for at rådgive om bindinger. En service, som Ommen & Møller takkede ja til.

OM MEVA:

ª MEVA leverer forskallingsløsninger til projekter i alle afskygninger. MevaDec-systemet er blandt andet brugt ved opførelsen af Burj Khalifa i Dubai, der er verdens højeste bygning på 828 m.

ª Siden år 2000 er der i samtlige af MEVAs produkter anvendt Alkus støbeplader, der er en sandwich-konstruktion bestående af to skiver aluminium indrammet af en slidstærk polypropylen. Den store holdbarhed er med til at reducere belastningen på miljøet, og gamle plader skæres op og genanvendes, hvilket bidrager yderligere til en grøn energicyklus.

Læs mere på www.meva.net

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094