23948sdkhjf

IN-SITU BETON I SIT RETTE ELEMENT

Mens den internationale byggebranche for længst har fået øjnene op for de mange fordele og muligheder ved in-situ beton, har danske entreprenører en tendens til at lade sig fastlåse af tryghed og traditioner

I Danmark bygger vi traditionelt med elementbeton, men man behøver ikke at kigge længere væk end vores nabolande for at opleve, hvorledes in-situ beton med stor succes benyttes ved byggeprojekter i alle afskygninger, uden at det koster mere.

- Danske virksomheder risikerer at snyde sig selv for en potentiel mergevinst. En manglende indsigt og viden omkring in-situ beton betyder, at man hellere vi gøre, som man plejer, frem for at afprøve andre teknologier, forklarer Morten Brix, adm. direktør i PERI Danmark, der har mere end 50 års global erfaring med forskalling.

En sag til sag-vurdering

En af de danske entreprenørvirksomheder, som svømmer mod strømmen, hvad angår den favoriserede brug af elementbeton, er Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S, hvor adm. direktør Richardt Thomsen er fortaler for, at metodevalg afgøres ud fra en helhedsbetragtning på en given sag:

- Der er fordele og ulemper ved begge metoder, så det handler om at se på helheden og det totaløkonomiske billede. Har vi selv bemandingsressourcerne? Har elementfabrikkerne nogle huller i produktionapparatet, som kan give os nogle indkøbsmæssige fordele? Det er blot et par af de parametre, som gør sig gældende, forklarer han og fortsætter:

- Derudover ligger der en konstruktiv vurdering af, hvilken metode der egner sig bedst. Vi har eksempelvis deltaget i et affaldsforbrændingsprojekt, som var budt ud med elementbeton, men hvor in-situ gav langt bedre mening i forhold til at håndtere den høje belastning på konstruktionen.

- Når man støber in-situ, er der naturligvis også det bæredygtighedselement i det, at man kan få betonen våd, lokalt og med kort afstand til byggepladsen. På den måde reducerer man både CO2-aftrykket og belastning af vejnettet, påpeger Richardt Thomsen.

På jagt efter fordele og fleksibilitet

En almindelig opfattelse i den danske byggebranche er, at brugen af in-situ beton både forlænger byggetiden og øger prisen på byggeriet, hvilket Richardt Thomsen afviser pure:

- Det hele handler om planlægning. Byggeperioden er ikke automatisk længere, fordi man har at gøre med in-situ beton. Tværtimod kan man komme i gang tidligere i forløbet, fordi man skærer et led fra i processen, nemlig elementfabrikken, fortæller han og kommenterer på det økonomiske aspekt:

- Vi har reduceret vores produktionspris på in-situ støbninger med 15-20 procent ved at erhveve os DUO kompositforskalling fra PERI Danmark, hvilket gør os meget konkurrencedygtige. Efter brug sørger vi for, at grejet bliver rengjort, pakket og kørt direkte videre til den næste byggeplads. På den måde sparer vi udgifter på lejeudstyr samt transport til og fra lagre, og vi opnår også en fordel rent arbejdsmiljømæssigt, da der er tale om et letvægtssystem, som er utrolig nemt at håndtere, fortæller Richardt Thomsen, der har ét godt råd til sine entreprenørkolleger:

- Man må ikke lade sig låse fast i en konservativ branche. Det er vigtigt at man åbner øjnene for alle muligheder, da det kan give fordele og fleksibilitet, som man går glip af, hvis man laver alt byggeri som præfabrikation, afslutter han.

Se video for information om PERI DUO - letvægtsforskalling til vægge, søjler & dæk

FORDELE VED IN-SITU BETON:

Bæredygtighed: Mindre cementindhold og mindre CO2-udledning (ifm. transport, kran m.m.)

Hastighed: Byggeprocessen er ikke bundet af lange leverings- og transporttider

Styrke: Konstruktionen opnår større styrke, hvilket bl.a. egner sig godt til procesindustri og bygværker, hvor der er store nyttelast-faktorer i spil

Pris: Det er muligt at reducere den samlede produktionspris på in-situ med 15-20 % ved at investere i egne forskallingssystemer

Sikkerhed: Minimerer sandsynligheden for alvorlige betonrelaterede arbejdsulykker

Æstetik: Tilbyder byggeriet en anden visuel identitet ved at blive støbt ”på stedet” frem for præfabrikation

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094