LICITATIONEN MENER: Øget anlægsloft er i den rigtige retning
Af Christian Brahe-Pedersen
Hvert år siden 2013 har landets kommuner ikke ligefrem været den artige dreng i klassen, når det drejer sig om at overholde anlægsloftet
For mens skiftende regeringer har sænket anlægsloftet - sidste år var budgettet på 17,1 mia. kr. - har kommunernes forbrug været stabilt på omkring 20 mia. kr. Simpelthen fordi, at behovet for bygningsrenoveringer, nye veje, skoler og plejehjem har været større end anlægsloftet giver mulighed for.
Heldigvis har den nye S-regering lyttet til kommunerne, og fredagens økonomiforhandlinger mundede ud i et løft i anlægsloftet til 19,1 mia. kr. mod dette års 17,8 mia. kr.
Et højere anlægsloft er et skridt i den rigtige retning, for faktum er, at kommunerne flere steder kæmper med en bygningsmasse, som er ikke harmonerer med tidens krav til byggeri og ikke mindst indeklima. Samtidig er der et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale veje på 3,9 mia. kr. Og erfaringen viser, at det kun bliver dyrere at renovere, når man blot lader stå til.
Desværre er de øgede milliarder til kommuner langt fra nok, men kommunerne skal selvfølgelig heller ikke have ren carte blanche til at bruge milliarder. Det kan dansk økonomi under et ikke holde til.
Derfor hviler der også nu et stort ansvar på kommunerne ved de kommende budgetforhandlinger for 2020 til en benhård prioritering:
Spar på de store prestigeprojekter og få sat gang i de nødvendige renoveringer. Venter I, bliver det kun dyrere.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
