Nyt anlægsloft dækker ikke behovet

Med fredagens økonomiaftale har de danske kommuner fået lov at bruge 19,1 mia. kr. på anlægsområdet i 2020. Det er syv pct. mere end i år, men dog fortsat ikke nok til at dække det reelle behov for at vedligeholde bygninger og infrastruktur, bliver det fremhævet.

- Det reelle behov er større og ligger på den anden side af 20 mia. kr., siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri.

Kommunerne har siden 2013 brugt mere, end der var aftalt i økonomiaftalen. Det hænger dog primært sammen med, at forbruget har været nogenlunde stabilt på små 20 mia. kr., mens rammen løbende har været sænket. Sidste år var budgettet på 17,1 mia. kr., men der blev brugt over 2 mia. kr. mere.

Har brug for næsten 21 mia. kr.
Kommunerne har begrundet overskridelsen med, at behovet er større, end hvad den økonomiske ramme giver mulighed for. Det har man også noteret i Asfaltindustrien.

- Ifølge kommunerne selv er der et vedligeholdelsesefterslæb på 3,9 mia. kr. på de kommunale veje, så der er fortsat et stykke vej endnu, siger adm. direktør Anders Hundahl.

Ifølge KL ligger kommunernes behov på anlægsområdet på næsten 21 mia. kr. i 2020.

I den nye økonomiaftale for 2020 har man videreført en regel om, at en del af bloktilskuddet (den pose penge staten årligt overfører til kommunerne, red.) er betinget af, at rammerne overholdes.

Overskrider kommunerne anlægsloftet bliver der tilbageholdt 1 mia. kr. af bloktilskuddet, mens der bliver tilbageholdt 3 mia. kr., hvis servicerammen overskrides. Servicerammen er i 2020 på små 262 mia. kr.

Savner puljer
Dansk Byggeri er overordnet glad for, at 2020-aftalen indeholder et større anlægsbudget, selvom organisationen havde ønsker, der ikke blev opfyldt.

- Der er ikke lavet ændringer i måden, man opgør anlægsloftet på, som er en begrænsende faktor for investeringer i indeklima, energirenoveringer og kystsikring. Men det skal ikke blænde for at resultatet er godt, siger Torben Liborius.

Også Asfaltindustrien har efterspurgt særlige puljer.

- Vi kunne godt tænke os, at man tænkte i puljer til klimasikring og co2-reduktion til for eksempel klimaveje og flere cykelstier, siger Anders Hundahl, som håber, at det kan komme på finansloven for 2020.

Bør holde igen på finanslov
Dansk Industri anbefaler til gengæld, at politikerne er mere tilbageholdende med at bruge penge, når finansloven skal forhandles hjem senere på året.

- Man skal finde en balance mellem behovet for offentlige investeringer på den ene side og hensynet til samfundsøkonomien og manglen på arbejdskraft på den anden side. Det er positivt, at man løfter anlægsinvesteringerne næste år, for behovet er der bestemt, men det betyder også, at man må holde igen på andre udgiftsposter i det offentlige, når der skal forhandles finanslov senere på året, siger direktør Kent Damsgaard.

- Man bør holde noget af krudtet tørt til fremtiden. Man kan risikere, at der inden for et år eller to kommer en opbremsning i økonomien Der er slet ikke de samme muligheder som i 2008 for at sænke renterne, som er helt i bund. Derfor er det op til politikerne at føre en politik, der sikrer, at der er noget på kistebunden til at sikre vækst og velstand.