23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Erfarne byggeledere sprænger lønloftet

Byggeriet står over for en række store udfordringer i denne tid. Værdikæden er under pres, indtjeningsmarginalerne er under pres og likviditeten er under pres. Og som om det ikke er tilstrækkeligt til at give søvnløse nætter, så må virksomhederne også slås med et massivt og stærkt pres på lønnen.

I mange virksomheder er det især byggelederne, der har kronede dage. Det er nærmest umuligt at opdrive en dygtig og erfaren byggeleder - og det afspejler sig naturligvis i lønniveauet og alt den fryns, der overhovedet kan føjes til en kontrakt.

Især i de virksomheder som vokser, er det afgørende, at man kan lægge den øgede opgavemængde i hænderne på erfarne folk. Og har man først fået erfarne folk ind i virksomheden så gælder det om - nærmest for enhver pris - at holde godt fast på dem. Smutter der en byggeleder, så skal de øvrige ledende medarbejdere i virksomheden løbe rigtig hurtigt for at lukke hullerne, indtil man måske har held til at rekruttere en ny, erfaren mand/kvinde.

I en del virksomheder forsøger man at holde på byggelederne ved at give dem medejerskab eller aftale bonusordninger, som knytter dem tættere til virksomheden og øger såvel det økonomiske incitament som loyaliteten. Det er absolut en farbar vej, men skal naturligvis følges op af fornuftige og rimelige forventninger til byggelederens arbejdsindsats.

Hvis han går ned med stress, er man jo lige vidt.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172