Arbejdsgarantier kommer i langt højere grad end tidligere først på tale ved større projekter.
En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at langt størstedelen af landets kommuner nu først bringer arbejdsgarantier i spil ved projekter med en entreprisesum på en mio. kr. eller derover.
Hvad er en arbejdsgaranti?
En arbejdsgaranti er sikkerhed for arbejdets færdiggørelse. Med en arbejdsgaranti kan en bygherre få dækket eventuelle ekstra udgifter, hvis det entreprenørfirma, der er indgået kontrakt med, ikke udfører arbejdet som aftalt. Garantien gælder også i den såkaldte ansvarsperiode efter entreprisens færdiggørelse.
Den enkelte kommune afgør selv beløbsgrænsen. I AB18 lyder det, at hvis ”entreprisesummen er mindre end en mio. kr., skal entreprenøren kun stille sikkerhed, hvis bygherren har stillet krav om det i udbudsmaterialet”. Dansk Byggeri og SMVDanmark anbefaler begge, at arbejdsgarantier først kommer på tale ved projekter med en entreprisesum på minimum én mio. kr. |