23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Dansk Arkitektur Center, DFM netværk, Frøslev Træ, Domea og Intego

Dansk Arkitektur Center
Dorthe Wein-kouff Barsøe er pr. 1. oktober ansat som vicedirektør/COO i Dansk Arkitektur Center (DAC). Dorthe kommer fra Tivoli som underdirektør i Brand & Kommunikation. Hun skal stå i spidsen for at styrke den samlede gæsteoplevelse i DAC i Blox og tiltrække flere danske gæster såvel som udenlandske turister, der hvert år rejser til Danmark for at opleve dansk arkitektur, design og bykultur. Med knap 13 år i Tivolis chefgruppe har Dorthe stor erfaring med at udvikle oplevelser, hvor det kulturelle og kommercielle går hånd i hånd.

DFM netværk
Laura Lindahl, 36 år, er ansat som direktør i foreningen Dansk Facilities Management netværk, der samler driftsherrer, rådgivere og leverandører inden for Facilities Management-branchen i Danmark.

Laura er cand.merc. (fil) fra CBS, medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og har indtil seneste folketingsvalg været medlem af Folketinget.

Frøslev Træ
Sami Koskiranta, 53 år, er ansat som indkøbschef hos Frøslev Træ. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra træbranchen, herunder otte år som træindkøber hos Velux i Østbirk samt som shippingmanager hos en stor finsk savværksgruppe. Han får blandt andet til opgave at bidrage til videreudviklingen af Frøslevs tilbud til kunderne.

Sami Koskiranta flytter fra Finland og tilbage til Danmark sammen med sin hustru.

Domea
Rune Udi Jørgensen, 49 år, er ansat som regionsdirektør for Jylland og Fyn i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk .

Rune er uddannet bygningsarkitekt og tidligere direktør i FOF Kolding/Haderslev og relationschef hos Dansk Musikteater. Han kommer fra en stilling som forretningsudviklingschef i Hedensted Kommune. Her har han blandt andet haft ansvaret for store by- og boligudviklingsindsatser og for strategiske indsatser for byrumskvalitet og detailhandel.

Intego
Michael Langbjerg Saxkjær er ansat som projektleder hos den tekniske servicepartner Intego i København inden for Telecom.

Michael har stor erfaring inden for Telecom, som han har beskæftiget sig med i over 20 år. Michael vil med sin erfaring bidrage til den fortsatte udvikling af Intego på Sjælland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172