Fredag går man endelig i gang med det store boligbyggeri på Banegårdspladsen i Brønderslev, som boligselskabet Domea Aabybro står bag.
Projektet hedder ”Rhododendronpladsen” og vil indeholde 96 nye almene boliger og 14 private boliger i op til syv etager i fire enkeltstående boligblokke.
Der bliver 60 familieboliger på 85 til 115 kvm i tre- og fireværelsesudgaver, 28 ungdomsboliger på 50 kvm og otte flexboliger på 40 kvm med et eller to værelser med eget køkken og bad samt 14 private boliger på 85 til 115 kvm. I alt 7.696 kvm nye almene boliger og 1.400 kvm private boliger bliver projektet på.