KLUMMEN: Bæredygtighed kræver fokus på totaløkonomi
Den nye regering har inviteret byggebranchen ind i klimakampen. Det såkaldte forståelsespapir, som ligger til grund for regeringsdannelsen, lægger op til at vores branche skal bidrage essentielt til målet om at reducere mængden af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030.
På byggebranchens vegne er vi glade for at blive inviteret med ind i kampen. Det har vi ønsket længe. Den danske bygningsmasse står nemlig for cirka 35 procent af det samlede danske energiforbrug og 20 procent af CO2-udledningen. At de tal bliver reduceret væsentligt skylder vi vores børn og børnebørn.
Og det er oplagt,
I rollen som muskuløse indkøbere har de professionelle bygherrer mulighed for at sætte en ny bæredygtig dagsorden i byggebranchen.
En udfordring er dog, at mere bæredygtigt byggeri koster flere penge på kort sigt. Og her ryger nogle af vores medlemmer ofte ind i en lidt firkantet økonomisk kassetækning og en tradition for at adskille drifts- og anlægsøkonomi, herunder særligt i bevillingsreglerne i den offentlige sektor.
Det betyder, at udgifter til opførelse af et byggeri adskilles fra driftsøkonomien og den værdiskabelse byggeriet skaber på sigt. Dermed bliver der i for høj grad fokuseret på at mindske omkostninger i byggefasen frem for at fokusere på den fremtidige værdiskabelse.
Som oplagt eksempel kan nævnes det kommunale anlægsloft, som giver kommunerne incitament til at bygge så billigt som muligt eller at udskyde nødvendige og værdiskabende projekter.
Branchen har derfor en vigtig opgave med at synliggøre gevinsten af de investeringer, vi foretager i byggeri og renovering, over for blandt andre de politikere som skal bevilge pengene. Vi skal have indarbejdet de totaløkonomiske regnemodeller i bevillingsreglerne og bruge dem aktivt i de businesscases, vi præsenterer.
Et eksempel er de effekter en renovering af en nedslidt skole med dårligt indeklima kan have for børnenes indlæring samt både elever og læreres sundhed - dette i sammenhæng med muligheden for at få en lavere energiregning.
Hvis ikke afledte effekter og synergier af investeringer i energieffektiviseringer bliver del af beslutningsgrundlaget, får de højere omkostninger svært ved at blive godkendt i et kommunalt økonomiudvalg. Uanset en ny regerings høje ambitioner.
Med andre ord: Godt nok koster byggeri mere her og nu, men det giver mening, hvis man ønsker at hente de fulde gevinster af investeringerne hjem i fremtiden.
En udmøntning af regeringens klimaambitioner bør også betyde, at der arbejdes med flere bundlinjer end blot de økonomiske.
Her er det oplagt at skæve til FN’s 17 verdensmål, som vi i min forening oversætter til bygherrerne og deres bagland, så der kan stilles bedre krav i forbindelse med projekter. Og følges op på effekterne og progressionen i projekterne i forhold til bygherrens mål.
Vi opfordrer den nye regering vil tænke bredt i forhold til at skabe de rette incitamenter til sunde, cirkulære investeringsbeslutninger i byggeriet samt en større frihed til at eksperimentere med nye samarbejdsprocesser, der kan sikre både kvaliteten og businesscasen.
I den forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden på det, der blev igangsat under den gamle regering; udviklingen af en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet og strategierne for digitalisering af byggeriet og for cirkulær økonomi. Alle tre kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling.
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
