Det siger de om fremtiden

Omvæltninger, store (klima)forandringer, konsolideringer og høj indtjening præger den rådgivende ingeniørbranche i Danmark.



Vi har spurgt fem ledere, der til dagligt arbejder i og med nogle af branchens tungeste virksomheder, og som gennem mange år har fulgt udviklingen.



Hvad ser du som den eller de vigtigste tendenser for den rådgivende ingeniørbranche frem mod 2020?

Lars-Peter Søbye, Cowi:

- De store megatrends, især den stigende urbanisering, vil præge fremtiden hos os. Og vi er på jagt efter nye kompetencer. Særligt er vores opkøbsfokus rettet mod USA og Storbritannien. For USA og Canada bliver der tale om opkøb af virksomheder, der arbejder med infrastruktur i bred forstand. På især den amerikanske vestkyst, hvor vi vil have vores hovedfokus, bliver arbejdet centreret om veje, broer og tunneler. Alene Californien har jo en af verdens største økonomier. Mange steder i Nordamerika er der massivt behov for renovering af infrastruktur, hvorfor det er tvingende nødvendigt at investere i forbedringer. Det er et lovende marked.



Dariush Rezai, Sweco:

- Bæredygtighed fylder mere og mere i vores portefølje. I et marked hvor tværdisciplinære rådgiverydelser - både i størrelse og indhold - bliver mere og mere komplekse kræver det nærhed til kunderne, og ikke mindst indgående kendskab til deres behov.



De næste to-tre år bliver mere udfordrende end de seneste to-tre år, ikke mindst på grund af en markant nedgang på især projektudviklingsmarkederne.



Opbremsningen i det private boligmarked, hos developerne, kan mærkes, og tendensen er, at markedet for boligbyggeri rykker væk fra de store byer og ud til de mindre købstæder. Derfor går vi også nye veje og opruster og udbygger på nogle af vores andre kerneområder, på klimatilpasning, infrastruktur, erhvervsdomiciler og vandhåndtering.



Christian Listov-Saabye, Moe:

- Vi har større projekter i pipeline, der giver grund til optimisme for resten af 2019 og 2020. Som det ser ud nu, forventer jeg ikke et dyk i aktiviteterne for det næste års tid. Skal jeg pege på en gennemgående tendens, bliver det den nye regerings fokus på at reducere klimaaftrykket. Det er et område, der er meget perspektivrigt, både for planeten og for vores virksomhed.



Carsten Toft Boesen, Niras:

- Udover kampen om at blive skarp og konkurrencedygtig, så fylder to ting lige nu i branchen. Det er FNs Verdensmål og digitalisering. Og det handler om at levere konkrete værktøjer, så vi sammen med kunden kan finde ud af at prioritere i målene; at få noget svært håndgribeligt som FN-målene ned i kubikmeter og kilowatt.



De gængse bæredygtighedscertificeringer handler om energiregnskaber, men verdensmålene handler også om de materialer, vi bruger. Derfor er tendensen at bygge for 100 år, frem for noget, der skal rives ned efter 50 år, at kunne genbruge beton og mursten samt at sikre, at vedligeholdelsesbehovet bliver mindre. Kan man bygge i træ ind i stedet for beton, foretager man jo nærmest en "carbon-capture". Og kan man indtænke mindre transport og bedre logistik i infrastrukturprojekter er det vejen frem. Fremtidens tendens vil også være, at hvis man prøver at smykke sig med lånte bæredygtighedsfjer, bliver man hurtigt afkrævet svar på, hvad man konkret har gjort.



Henrik Garver, FRI:

- Der er ingen tvivl om, at det er den grønne omstilling, på tværs af alle sektorer - og inklusiv det massive fokus på bæredygtighed - som skaber et paradigmeskift i forhold til den måde, vi designer bygninger og infrastruktur. Det, at materialevalg, og materialernes klimaaftryk og bæredygtighedsprofil, er blevet afgørende for at kunne levere på den samlede bæredygtighedsagenda, er en reel gamechanger for rådgiver- og ingeniørvirksomhederne. Det vil forandre markedet - og netop derfor er det også ekstremt spændende at følge regeringens politik på klimadagsordenen; for hvad betyder den for byggeriet, for energisektoren og for den næste infrastrukturplan? Det bliver spændende at følge.