23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Langå, Horsens, Havdrup og Næstved

REGION MIDTJYLLAND

LANGÅ
Varmepumpe
Randers Kommune har modtaget en ansøgning fra Langå Varmeværk om etablering af et anlæg med varmepumpe til produktion af fjernvarme, og ansøgningen blev godkendt af Miljø- og Teknikudvalget forleden.

Anlægget ønskes placeret ved solvarmeanlægget påRandersvej i Langå, og projektet omfatter etablering af et 3,0 MW varmepumpeanlæg med varmeoptag fra udeluften. Anlægget omfatter varmepumpe, energioptagere og ledninger samt en tilbygning til den eksisterende varmecentral på Randersvej.

HORSENS
Områdefornyelse
Horsens Byråd vedtog i december 2016 et program for områdefornyelse i Horsens midtby. Jessensgade, Søndergade og Torvet skal som en del af områdefornyelsen omlægges, og i den forbindelse skal sidegaderne/de omkringliggende gader også have et løft.

Horsens Byråd sagde forleden god for, at sætte projektet med sidegaderne i gang og anlægsbevilgede 5,4 mio. kr. til arbejdet.

Det forventes, at der i projektet med sidegaderne primært skal arbejdes med at opdatere belysningen i gaderne.

Desuden vil administrationen og rådgiver arbejde med byrumsinventar.

REGION SJÆLLAND

HAVDRUP
Boligområde
Solrød Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan for et område på Ulvedalsvej i Havdrup nord for Havdrup Skole, og forleden gav Økonomi-, teknik- og miljøudvalget grønt lys for at sætte lokalplanlægningen i gang som ansøgt.

Lokalplanen skal danne ramme om et nyt boligområde, og der vil forventeligt kunne opføres 40 - 50 boliger i området.



NÆSTVED
Sandfang
Næstved Kommune har meddelt tilladelse til etablering af sandfang i Fladsåen ved Skovmøllevænge.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til 24. september 2019.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.142