23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Ørnhøj, Marstal, Filskov, Store Heddinge, Hårlev, Brøndby og på Frederiksberg

REGION MIDTJYLLAND

ØRNHØJ
Regnvandsbassin
I maj måned 2019 udbød Herning Kommune et areal i Ørnhøj på samlet cirka 7.500 kvm med det vilkår, at arealet skulle anvendes til et regnvandsbassin.

Økonomiudvalget godkendte forleden, at arealet sælges til Herning Vand A/S, der var eneste tilbudsgiver.

REGION SYDDANMARK

MARSTAL
Udstykning
Jack Harris Hansen har søgt Ærø Kommune om udarbejdelse af lokalplan for et område ved Syrenvej i Marstal.

Lokalplanen skal gøre det muligt at udstykke området til seks nye typehuse.

FILSKOV
Byggegrunde
Der er ikke flere erhvervsgrunde tilbage i Filskov i Billund Kommune, og derfor ønsker forvaltningen, at der lokalplanlægges for et cirka fem hektar stort erhvervsområde, som foreslås anvendt til industri, håndværks- og servicevirksomheder inden for virksomhedsklasse 1-3. Økonomiudvalget har givet grønt lys for at sætte lokalplanlægningen i gang.

Billund Kommune ejer ikke jorden indenfor det nye lokalplanområde, og jorden skal eksproprieres efter endelig vedtagelse af lokalplanen.

REGION SJÆLLAND

STORE HEDDINGE
Boligområde
Udvalget for Plan, Miljø og Teknik i Stevns Kommune har godkendt, at der udarbejdes lokalplan for et boligområde syd for Bjælkerupvej, Store Heddinge, under forudsætning af at den udarbejdes for ansøgers egen regning og risiko.

Grundejer Hans Henrik Jensen, Østergårdsvej 11, Store Heddinge, har indgået aftale med landinspektørfirmaet LE 34 om udarbejdelse af lokalplan for et areal på cirka 18.900 kvm i den sydlige del af Bjælkerup. Lokalplanen skal give mulighed for, at der kan opføres parcelhuse, dobbelthuse eller rækkehuse.

HÅRLEV
2-1 vej
Udvalget for Plan, Miljø og Teknik i Stevns Kommune har godkendt, at der etableres 2 - 1 veje i åbent land på Hårlevvejen mellem Hårlev og Enderslev og på Strandvejen mellem Strøby og Strøby Ladeplads.

De pågældende strækninger er skoleveje.

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY
Flytning af fjernvarmeledninger
Veks har rettet henvendelse til Brøndby Kommune med anmodning om, at kommunen på Veks’ vegne eksproprierer et areal i udkanten af Copenhagen Golf Center Vallensbæk til placering af de fjernvarmeledninger, som skal flyttes som følge af etableringen af letbanen i Søndre Ringvej.

Sagen var på kommunalbestyrelsens dagsorden forleden, og her blev det besluttet at igangsættes en ekspropriationsforretning til placering af Veks’ ledninger.

BRØNDBY
Flisebelægning og kloakrenovering
Bevaringsforeningen for Brøndbyøster har ansøgt om et rente- og afdragsfrit lån på 153.200 kr. til finansiering af ny flisebelægning samt renovering af kloakker på ejendommen Ditlevs Gamle Købmandsbutik, Brøndbyøstervej 112.

Brøndby Kommunalbestyrelse besluttede forleden at imødekomme ansøgningen.

BRØNDBY
Affaldsindsamling
Brøndby Kommune har i dag en kontrakt med firmaet Remondis om indsamling af affald hos borgere og kommunens institutioner. Kontrakten løber til den 29. maj 2021.

Teknik- og Miljøforvaltningen er gået i gang med at forberede en kommende udbudsproces. Forvaltningen anbefaler i den forbindelse, at forvaltningen samtidig undersøger fordele og ulemper ved en eventuel hjemtagelse af indsamling af affald.

Sagen var på kommunalbestyrelsens dagsorden forleden, og her blev det besluttet at følge forvaltningens anbefaling.

FREDERIKSBERG
Cykelstier
Det er på tale at etablere cykelstier eller cykelbaner på Frederiksberg Allé, og Frederiksberg Kommune har undersøgt en række mulige scenarier.

Sagen blev behandlet på By- og Miljøudvalgets møde forleden, og her blev det besluttet, at der skal udarbejdes skitseforslag for fire scenarier som forberedelse til en kommende borgerinddragelse.

Scenarierne er: cykelbane på promenadefortovet, cykelsti på hovedgaden, flex-cykelbane på hovedgaden og smal cykelsti på hovedgaden.

FREDERIKSBERG
Skybrudsprojekt
By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har godkendt et projektforslag for skybrudsprojektet Skolen på La Cours Vej, som herefter forventes på begyndt i skolens efterårsferie.

Formålet med projektet er at etablere forsinkelsesbassiner til regnvand i skolegården samtidig med, at der i skolegården vil blive skabt et sciencemiljø med fokus på bæredygtige løsninger, forståelse for klimaudfordringerne og et leg- og læringsmiljø.

Anlægsarbejdet forventes afsluttet i maj 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web01