To midtjyder har taget store trin op på Top 44-listen over de bedste indtjenende store byggeentreprenører i Danmark.
NRE Denmark A/S og Jørgen Friis Poulsen A/S er de bedste eksempler på to virksomheder, hvor ledelsen får vendt et større millionunderskud på driften til et plus - eller et resultat tæt på plus. Det fremgår af en analyse af de seneste regnskaber fra landets 44 største byggeentreprenører udført af Licitationen - Byggeriets Dagblad.
På en Top 10 over de byggeentreprenører, som præsterer største fremgang målt på driftsresultatet, er de to henholdsvis nummer 2 og 3.
Herning-virksomheden KPC Holding A/S er branchens bedste til at lave et stort overskud på driften svarende til 267,4 mio. kr. Samtidig er den jyske styringsentreprenør den som præsterer den største fremgang på driftresultatet fra 2017 til 2018, hvor det forbedres 86,9 mio. kr. En flot præstation, men det kan næppe kaldes en turn around, da driftsresultatet ikke kommer fra minus.
To midtjyske entreprenører laver største turn arounds
Når bundlinjen blinker rødt skal der handles - og det har de været gode til hos Jørgen Friis Poulsen A/S og NRE Denmark A/S