Lønstigninger dykker i byggeriet

Lønstigningerne i byggeriet har taget et dyk i andet kvartal 2019, viser de seneste tal fra DA’s lønstatistik.



Den årlige lønstigning er aftaget fra 3,4 pct. til 3,1 pct.



Lønudviklingen for bygge og anlæg ligger imidlertid fortsat højere end det samlede DA-område, som også omfatter fremstillingsindustrien og servicebranchen.



Men forskellen er ikke så stor som før, viser de nye tal.



Hos Dansk Byggeri tolker man tallene som et udtryk for, at presset på arbejdsmarkedet er aftagende.



- Vi ser det som et udtryk for, at presset på arbejdsmarkedet ikke er så voldsomt som sidste år på den her tid. Og vi har jo også set andre nøgletal, der trækker i samme retning, blandt andet viser konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik, at der i år er færre håndværksvirksomheder, der mangler arbejdskraft, end tilfældet var i 2018, fortæller cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.



Han understreger samtidigt, at man skal være varsom med at konkludere alt for håndfast på et enkelt kvartals faldende lønudvikling og hæfter sig ved, at det seneste kvartals fald i byggeriets lønstigningstakt primært skyldes færre udgifter til genebetaling; altså at der udføres mindre overarbejde.



- Det er jo netop et udtryk for et lidt mindre presset arbejdsmarked, at der ikke er så meget overarbejde som for eksempel for et år siden. Men vi kan altså sagtens komme i en situation, hvor lønstigningerne går op igen i næste kvartal, siger han.



Tallene betyder ikke, at lønfesten i byggeriet er slut. Inflationen er nemlig lav, påpeger cheføkonomen.



- Reallønnen ligger meget tæt på det højeste niveau siden finanskrisen, siger han og fortsætter:



- Reallønnen udvikler sig gunstigt for lønmodtagerne på hele arbejdsmarkedet. Men ellers må man sige, at det årti, vi har været igennem siden finanskrisen, snarere har været kendetegnet af jobfest frem for lønfest, og det står i skarp kontrast til den "bobleøkonomi", vi havde i årene op til, finanskrisen brød løs i 2008.



Op til finanskrisen var lønstigningstakten i byggeriet oppe på 5-6 pct., men dengang var inflationen højere, fortæller Bo Sandberg og påpeger, at man i de første år efter finanskrisen så et helt andet billede end nu.



- Dengang lå lønstigningerne i byggeriet betydeligt under det samlede DA-gennemsnit, fortæller han og fortsætter:



- Så kom skiftet omkring 2015, hvor byggeriet begyndte at ligge på det lønstigningsniveau omkring 2,5 pct, hvor det samlede DA-område er nu. Og i 2018 begyndte bygge og anlæg at ligge højere end DA-gennemsnittet. Der kom et hop op, så byggeriet nu fem kvartaler i træk har haft årlige lønstigninger på mellem 3 og 3,5 pct.



Stigninger må ikke gå grassat

Hos Tekniq Arbejdsgiverne fremhæver adm. direktør Niels Jørgen Hansen, at der fortsat er høj aktivitet.



- På vores område er der fortsat en høj aktivitet. Vi ser lønstatistikken som, at vi kan takle en høj aktivitet uden, at lønudviklingen går grassat.



- Det er vigtigt, at vi i branchen er opmærksomme på, at lønudviklingen ikke går grassat, så vi mister konkurrenceevne, fortsætter han.



Niels Jørgen Hansen påpeger også, at man ikke skal lægge så meget i udviklingen fra et kvartal til et andet.



Og han hæfter sig også ved, at faldet i byggeriets lønstigningstakt primært skyldes færre udgifter til genebetaling, samt at lønmodtagerne oplever en "ikke uvæsentlig reallønsfremgang".