CO₂ rykker ind: Fyraftensmøder viser, hvad der rammer branchen nu
Ved et fyraftensmøde i Vallensbæk satte Ahlsell Danmark spot på en udvikling, der allerede er i gang – og som kun bliver tydeligere de kommende år: CO₂ er på vej ind som ny standard i køleteknik.
"Formålet med fyraftensmøderne var at vise vores kunder, at vi har styr på de kommende lovkrav, som begynder at ramme fra 2027 og igen i 2032. Og at vi gerne vil hjælpe dem med at blive klædt på til forandringerne", siger Nichlas Zurhaar, salgschef i Ahlsell køleteknik.
Ahlsells produktingeniør og køleekspert Ole Mogensen satte ord på udviklingen og viste sammen med projektingeniør og produktchef Morten Konge, hvor gnidningsfrit et CO₂-anlæg kan køre.
”Med korrekt dimensionering og en god opstart på installationen bliver CO₂‑idriftsættelse med Ahlsells setup både enkel og overskuelig”, fortalte Ole Mogensen blandt andet.
Ny lovgivning ændrer spillet
Fra 2027 – og igen i 2032 – bliver reglerne strammet markant. Anlæg med høje GWP-værdier udfases i flere kategorier, og mange af de løsninger, som vi bruger i dag, holder ikke i længden. Så der er allerede nu behov for at tænke fremad.
"Det var tydeligt i dialogen med de fremmødte, at det er noget, der fylder allerede nu", siger Nichlas Zurhaar.
Når ny lovgivning møder virkelighed
På fyraftensmødet blev teknologien både gennemgået i en inspirerende oplæg og trukket ned i øjenhøjde med en demo af QuietCO2OL™ fra Profroid - det nye transkritiske CO₂‑kølekoncept til små butikker og udvidelser fra Profroid.
Deltagerne kom tæt på både opsætning, installation og service – og fik en konkret fornemmelse af, hvad det kræver (og ikke kræver).
Hos Ahlsell arbejder de målrettet med at gøre CO₂ tilgængeligt – med løsninger, der er til at gå til i praksis, og det blev tydeligt, at det ikke behøver være kompliceret at tage skridtet.
Klar til det, der kommer
Med skærpede krav lige rundt om hjørnet er behovet for viden og de rigtige løsninger kun stigende.Der er derfor lagt op til flere fyraftensmøder efter sommerferien.
Følg med via Ahlsells nyhedsbrev: Tilmeld nyhedsbrev