23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dybvad varsler stramninger af omstridt paragraf

I efteråret fremlægger en ekspertgruppe forslag til justeringer af boligreguleringsloven

I foråret nedsatte et bredt politisk flertal en ekspertgruppe, der skal finde løsninger, så særligt udenlandske investorer ikke længere kan sætte huslejen urimeligt op efter gennemgribende moderniseringer af en lejebolig.



Ekspertgruppen skal aflægge rapport i efteråret.



- Mit udgangspunkt er, at der skal ske en stramning. Brugen af paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven er strukket for langt i forhold til udgangspunktet, siger boligminister Kaare Dybvad.



Ekspertgruppen blev nedsat efter, at den amerikanske kapitalfond Black-stone igen kom i politikernes søgelys i foråret i forbindelse med opkøb af ejendomme i København.



Kapitalfonden blev kritiseret for at have benyttet paragraf 5, stk. 2 til at hæve huslejerne for meget.



Mindre Blackstone

Kaare Dybvad rettede igen skytset mod Blackstone, da han tiltrådte som boligminister i juni. Den nye minister vil skabe flere blandede boligområder, hvor man møder hinanden på tværs af sociale og etniske skel.



- Det betyder flere almene boliger, mindre Blackstone og mindre Låsby-Svendsen, sagde han blandt andet.



Hvordan Kaare Dybvad konkret vil gribe ind over for Blackstone og stramme reglerne, vil han først endeligt beslutte når ekspertgruppen har fremlagt sine konklusioner.



- Der er et meget stort spænd på de politiske løsninger. Essensen er, at vi også skal sørge for, at der stadig bliver renoveret boliger. Og vi skal sikre, at stramningerne sker på en ordenligt måde, så pensionskasserne ikke slår bunden ud af deres formuer, siger Kaare Dybvad.



DF har foreslået en fordobling af det som investorer skal renovere for, før man kan hæve huslejen på en lejebolig. Det betyder konkret en forøgelse af beløbet fra 250.000 kr. til 500.000 kr. Enhedslisten vil helt afskaffe paragraffen.



Modstanderne af ændringer frygter, at forringelserne af moderniseringsreglen ville sætte en prop i renoveringerne af danske lejeboliger og blive dyrt for de danske pensionskasser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.128