23948sdkhjf

Topchef bliver formand for genopstandne Pihl & Søn

De to entreprenørselskaber Pihl & Søn og LM Byg skifter formand. Den tidligere finans mand Lars-Christian Brask stopper og Jesper Koefoed fra EY tager over.

Jesper Koefod er stoppet som partner og bestyrelsesformand hos EY for at indlede en bestyrelseskarriere hos de to sjællandske byggevirksomheder. Jesper Koefoed var indtil 2018 adm. direktør hos EY i Danmark. 

Carsten Mindegaard, stifter og hovedaktionær i Pihl & Søn og ejer af LM Byg, glæder sig til samarbejdet med Jesper, som skal være med til at løfte virksomhederne til næste niveau. Det fremgår af en pressemeddelse fra de to selskaber:

- Han er en yderst kompetent profil og med sit store kendskab til branchen og baggrund inden for erhvervslivet er det et perfekt match, skriver Carsten Mindegaard.

Veldrevne selskaber

Efter henholdsvis seks år og tre år som bestyrelsesformand i de to entreprenørselskaber takker Carsten Mindegaard den afgående formand, Lars-Christian Brask, for indsatsen.

- Vi har været glade for samarbejdet med Lars-Christian, og der skal lyde en stor tak for hans indsats. Sammen med resten af holdet har han nået de aftalte mål, og som planlagt tager vi nu det næste skridt sammen med Jesper,” siger Carsten Mindegaard.

Det formandsskiftet skete på en generalforsamling d. 2. juli, og Jesper Koefoed udtrådte som partner og bestyrelsesformand hos EY d. 30. juni.

Jesper Koefoed  glæder sig nu til at bruge sine kompetencer som bestyrelsesformand i de to virksomheder.

- Pihl & Søn og LM Byg er to veldrevne og spændende selskaber, og jeg er stolt over at blive en del af dem. Jeg glæder mig til at bidrage, så vi kan fortsætte og forstærke de gode takter, udtaler Jesper Koefoed via pressemeddelsen.

Den nye bestyrelsesformand kender entreprenørbranchen som rådgiver.

LM Byg A/S’ bestyrelse består herefter af: bestyrelsesformand Jesper Koefoed, ejer Carsten Mindegaard og Christian Herskind.

Pihl & Søn A/S’ bestyrelse består herefter af: bestyrelsesformand Jesper Koefoed, ejer Carsten Mindegaard, medejere Jørgen Eriksson og Anja Bach Koefoed samt bestyrelsesmedlemmerne Christian Herskind og Hans Anker Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097