Dansk Byggeri om regeringens plan: CO2-krav kræver alle kendte værktøjer

Den kommende regering vil hæve de grønne (bygge)ambitioner og gennemføre en CO₂-reduktion på 70 pct. i 2030.

Det aftalepapir, en såkaldt politisk forståelse mellem partierne, offentliggjort natten til onsdag, indeholder en klimahandlingsplan med krav om energibesparelser i offentlige bygninger og en samlet strategi for elektrificeringer i Danmark.

- Vi er positive overfor de grønne ambitioner i det nye aftalepapir, og det er en retning, vi kan stå på mål for. Men vi løfter et enkelt øjenbryn, for der er også en regning, der skal betales. Planen er ambitiøs og kræver virkemidler, politisk og byggeteknisk, der endnu ikke er udviklet, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han forudser, at Energiaftalen, der faldt på plads i juni 2018, formentlig skal genåbnes i forhold til energieffektiviseringer.

Michael H. Nielsen læser papiret, som han generelt kalder "lidt uforpligtende", fra de nye regeringsbærende partier, som et startskud til at få genbesøgt Energiaftalen, der, som han siger, var bredt politisk funderet, men tynd på energieffektiviseringer, hvilket vi også har fået en EU-påtale for.

Hele værktøjskassen skal i brug
Han understreger, at Dansk Byggeri kan sætte flueben ud for mange af punkterne i den nye plan.

- Men skal det realiseres, bør hele værktøjskassen komme i brug, og det bliver ikke kun landbrug, transport eller byggeri, der kommer i spil. I forhold til branchen kommer vi til at se mere på for eksempel det offentlige byggeri, der udgør 12 pct. af den samlede bygningsmasse, men som kan blive en god driver for, at også den almene boligsektor og udlejningssektoren lader sig inspirere, siger Michael H. Nielsen.

- Vi skal ikke lyde som sortemænd, men selv Connie Hedegaard, der er et klimafyrtårn, har sagt at målet med de 70 pct. er en stor udfordring. Jeg tror, at hvis vi er ambitiøse i Danmark, i forhold til det internationale marked for byggematerialer og deres CO2-aftryk, så kan vi få skabt en model, der på sigt også bliver brugt internationalt. Men det kommer til at tage tid, siger han.

Krav udløser ny teknologi
Mette Qvist, direktør i Green Building Council Danmark hilser planen meget velkommen og håber, at den kommende regering nu vil følge markedet, der på lange stræk allerede har gjort sig klar til den grønne omstilling, også i forhold til ressourceforbrug.

- Branchen står for 30 pct. af CO2-udslippet og 30 pct. af affaldsmængden. Derfor skal vi stille krav til både ressorceforbrug og CO2-udslip. Og ikke lande, hvor vi stod før, og hvor vi sagde, at vi venter på teknologien. Vi skal derimod stille mere ambitiøse krav - og så kommer teknologien. Og kravene skal være målbare og dokumenterbare, mener hun.

Mette Qvist er overbevist om, at Danmark står med en gylden mulighed for at aktivere en visionær national renoveringsstrategi, som understøtter EU’s bygningsdirektiv.

Hun understreger, at byggebranchen er i gang med at indsamle mere viden om cirkulær økonomi og genanvendelse.

- Især ved vi nu, at bygningens bærende konstruktioner står for en stor andel af de samlede miljøbelastninger. Derfor har genbrug i denne sammenhæng en stor miljømæssig- og ressource effekt, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Inspiration i certificering
Et eksempel på det sidste er stål, som anvendes i bærende konstruktioner.

- Genbrug af beton er imidlertid stadig lidt mere spekulativt og på forsøgsstadiet. Det er godt, at der er fokus på det, men det skal også gå hurtigere, siger Mette Qvist til Licitationen.

Der kan også være inspiration at hente ved bæredygtighedscertificering af byggeri.

- Totaløkonomiske betragtninger kan nemlig vise vejen for, hvordan vi kan optimere mere robuste materialer i forhold til anlægsfasen. De kan være dyrere i indkøb men de holder længere, tilføjer hun.

- Vi skal blive helhedsorienterede og bedre til at bruge de rigtige materialer. Et vigtigt budskab fra byggebranchen til politikerne må være, at vi skal tænke helhedsorienteret, fordi vi er 90 pct af vores tid i bygninger. Vores bygninger skal kunne transformeres og tilpasses, i stedet for at ende som bunker af byggeaffald, siger hun.

Hun erkender, at det altid kan være ukomfortabelt at prøve andre løsninger end de gammelkendte.

- Men det er vigtigt, at vi tager diskussionen om, at bygninger skal skabe større værdi, ikke mindst sundhedsmæssigt, for mennesker. Vi har hidtil superoptimeret ved at skrue ned på anlægsudgifterne. Nu er det på tide at spørge, hvad bygningen egentlig skal kunne - nu og i fremtiden.

Bygherrer efterlyser mål
Hos Bygherreforeningen hilser direktør Henrik L. Bang den nye ambitiøse klimaplan velkommen.

- Vi har efterlyst bindende mål, og tidligere påpeget, at regeringens Energiaftale fra efteråret var for uambitiøs. For på trods af, at alene renoveringsbehovet er dobbelt så højt som i dag, hvis vi skal nå Paris-målene, blev energisparemidlerne reduceret. Så der skal flere penge til at få sat skub i de den nye ambitiøse plan, siger han.