Forhandlingen om økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er på sin vis allerede gået i gang, selv om sidstnævnte næppe har mange ugers levetid tilbage i sin nuværende form efter Folketingsvalget i starten af juni.
En ny rapport viser, at kommunerne har byggeplaner for 73 mia. kroner frem mod 2022. Det svarer til cirka 21 mia. kroner om året, hvilket placerer sig et godt stykke over de sidste års niveau på anlægsloftet omkring 17-18 mia. kroner.
Det flugter samtidig med en undersøgelse fra Momentum, som sidste år konkluderede, at kommunernes anlægsbehov ligger cirka 20 procent over anlægsrammen.
Kommunerne ved godt, at de næppe får alle ønsker opfyldt. Strategien er derfor at tage alle tænkelige ønsker med, så man har lidt at forhandle sig ned fra, når de første snakke med regeringen indledes efter sommerferien.
Ingen konsekvenser
Samtidig skal de enkelte kommuner profilere sig over for hinanden, så man kan nå til enighed om, hvordan kagen skal skæres, når størrelsen på den er bestemt.
Det kan virke en smule ineffektivt, men bliver næppe ændret foreløbig. Finansminister Kristian Jensen slog så sent som i marts fast, at flerårige aftaler med kommunerne ikke er en mulighed, så længe de ikke overholder de etårige budgetter.
Det skete hverken i 2017 eller 2018. Således brugte kommunerne sidste år 19,3 mia. kroner på anlægsinvesteringer, hvilket var 2,1 mia. kroner mere end budgetteret.
Lovgivningen er dog skruet sammen på en måde, så kun en overskridelse af servicebudgettet medfører sanktioner.
Det giver med andre ord god mening, at kommunerne nu igen spiller højt spil om anlægsloftet.
Spillet om milliarderne er i gang
Kommunerne vil løfte eller sprænge anlægsloftet for tredje år i træk
BREAKING