Den rådgivende ingeniørkoncern EKJ har for andet regnskabsår i træk reduceret bundlinjen.
I 2018 er resultatet før skat faldet til 5,6 mio. kr. mod 13,6 mio. kr. i 2017 og 17,8 mio. kr. i 2016.
Af ledelsesberetningen fremgår det, at resultatet er i underkanten i forhold til forventningerne, og at bestyrelsen finder det mindre tilfredsstillende.
- Det har været et vanskeligt år på flere måder, men vi kommer trods alt ud med nogle fine tal på bundlinjen samlet set, siger Henrik Juul Sørensen og understreger, at der ikke er tale om en rød bundlinje, men "et ganske hæderligt resultat".
- Det er rigtigt, at bestyrelsens forventninger til resultatet var højere, og det er jo også en bestyrelses opgave at holde os på vækstsporet. Det er det lys, vi skal sætte tingene ind i, tilføjer han.
Rådgiverkoncern halverer bundlinje
Mens omsætningen fortsætter med at stige hos EKJ-koncernen, falder indtjeningen for andet regnskabsår i træk. Senest er resultatet før skat mere end halveret fra 2017 til 2018