23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Direktør: Udland skal fylde mere

EKJ-koncernen har ambitioner om at vækste på den udenlandske omsætning

Det er en lille del af omsætningen hos EKJ-koncernen, der i dag kommer fra udlandet.

Ifølge ledelsesberetningen til koncernens 2018-regnskab udgør opgaver uden for Danmark cirka seks pct. af årets samlede omsætning på 223,7 mio. kr., hvor blandt andet udførelsen af en ny ambassade i New Delhi for Udenrigsministeriet er blevet indviet ultimo 2018.

- Der lægges i vores strategi op til, at vi skal vækste på den udenlandske omsætning, siger adm. direktør Henrik Juul Sørensen. 

Har I sat procenter på, hvor meget udlandet skal fylde?
- Hvis vi absolut skal sætte tal på, så vil det være 10 pct., men det er vigtigt for mig at understrege, at væksten skal ske i et sundt tempo, så organisationen og økonomien hænger fornuftigt sammen. Det er vigtigere for en bæredygtig forretning, end om det lige er 10 eller 20 pct., lyder det fra direktøren.

Han påpeger, at koncernen har kontor i Bulgarien i form af datterselskabet EKJ Consulting Engineers Bulgaria Ltd.

Selskabet udfører ifølge 2018-regnskabet primært assistance til de danske selskaber, men ambitionen er, at det skal have flere lokale opgaver foruden fortsat at hjælpe til med flere danske projekter.

Åben for samarbejder
Derudover fremhæver Henrik Juul Sørensen, at EKJ indgår i strategiske samarbejder med danske som udenlandske rådgivere og entreprenører for herigennem at opnå mulighed for prækvalifikation på større kommende udbud nationalt som internationalt.

Blandt andre er EKJ med i det joint venture, som er valgt til at bygge den nye Storstrømsbro, og i et joint venture på Sjællands Universitetshospital i Køge.

- Det giver rigtig god mening for os at være med i internationale samarbejder, som vi har god erfaring med fungerer, fordi vi kender hinanden. Det giver vores firma mulighed for at være en meget agil spiller på nogle virkelig store, spændende og banebrydende projekter, fortæller han og supplerer:

- Det er primært i Skandinavien, vi søger nye projekter.

Han oplyser desuden, at EKJ er åbne overfor flere samarbejder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.153|instance-web04