23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Efter Optimera-salg: Byggevaregigant vil udvide forretningen

Optimera er solgt til en ejer, der bedre kan løfte virksomheden til et nyt niveau, mener sælgeren Saint-Gobain Distribution Denmark

Saint-Gobain Distribution Denmark kunne ikke finde tilstrækkeligt med synergier ved at sælge varer til så forskellige faggrupper som tømrere og VVS-installatører.

Det tog den franske koncern konsekvensen af onsdag, hvor trælasten Optimera blev solgt til jyske Davidsen Tømmerhandel.

Nu vil Saint-Gobain Distribution Denmark gå på jagt efter nye kundegrupper og markeder.

- Efter salget af Optimera er vi i endnu højere grad en rendyrket vvs-forretning. Vi vil nu undersøge, hvor vi vil være bedre i stand til at opnå synergier i vores forretning indenfor vvs og nært beslægtede områder. Nært beslægtede områder kan være eksempelvis sanitet, kloak, vandforsyning og infrastruktur, siger adm. direktør Peter Møller fra Saint-Gobain Distribution Danmark.

- Men der skal være et bedre overlap i kundernes behov, end der var mellem tømrer og vvs-installatør, tilføjer han.

Ikke en gevinst
Saint-Gobain indledte allerede sidste år adskillelsen af byggekæden Optimera fra vvs-kæden Brødrene Dahl.

Et forsøg med at samle de to kæders distribution var ikke lykkedes.

Særligt den fysiske forskel på varerne var en større udfordring end forventet.

- VVS-butikker er med små ting, mens trælaster er med store tunge byggevarer, sagde Peter Møller til Licitationen - Byggeriets Dagblad i maj i år.

Den danske direktør fortæller, at udvidelsen af forretningen kan ske både organisk eller ved opkøb.

Ledelsen tager nu fat på udarbejdelsen af en ny strategi, der skal præsenteres for medarbejderne i januar.

Handel skal godkendes
Det næste stykke tid skal også bruges til at forberede adskillelsen af Optimera fra de øvrige dele af Saint-Gobain Distribution Denmark.

Optimera og Brødrene Dahl deler eksempelvis stadig lagre og distribution for de varer, som kæderne har tilfælles.

Det er eksempelvis elværktøj, værktøj generelt, arbejdsbeklædning med videre.

Derudover kører Optimera på Saint-Gobains it-systemer. Men adskillelsen bliver først effektueret når konkurrencemyndighederne har godkendt handlen.

Perfekt match
Peter Møller fortæller, at det var Saint-Gobain som henvendte sig til Davidsen Tømmerhandel for at høre om de var interesseret i at overtage Optimera.

- Optimera er et perfekt match med Davidsen Tømmerhandel. Netværket af butikker supplerer hinanden rigtigt godt. Kulturen i Optimera minder også om den, der er i en familiedrevet virksomhed som Davidsen Tømmerhandel, siger Peter Møller.

Han henviser til, at samtidig med at man omlagde lagre og distribution, så lagde kæden også flere beslutninger ud til de lokale butikker.

- Davidsen bliver en fantastisk ejer for Optimera. Medarbejderne kan næsten ikke komme ind i en bedre familie, siger Peter Møller.

Han fortæller, at Saint-Gobain har solgt en sund forrretning.

- Vi har høstet de frugter vi havde forventet, da vi lagde den nye strategi for kæden. Det er en sund forretning og omsætningen er steget mere end markedet, siger han og fortsætter:

- Men vi vurderer, at en ny ejer vil være bedre til at løfte forretningen til næste niveau. Jeg er sikker på, at Davidsen vil kunne opnå flere synergier end os.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062