23948sdkhjf

Holger Hübschmann bygger Danmarks første bryllupsshelter

I Danmark har vi flere hundrede shelterpladser, der kan benyttes gratis eller mod et symbolsk beløb, så man kan nyde naturen og lave mad over bål. Og nu åbner Danmarks tilsyneladende første shelter med tilhørende brudesuite.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det er Kastrup Forsamlingshus i Sønderjylland, der står bag byggeriet. De har modtaget 50.000 kr. til projektet af Friluftsliv, der giver penge til ildsjæle, der brænder for at skabe nye muligheder for at opleve naturen.

Træarbejdet er udført af shelterbygger Holger Hübschmann fra Højrup. Han har bygget i moduler, så lokale frivillige selv kunne samle og færdiggøre arbejdet.

Fine forhold for blot 50 kr.
Shelterpladsen tæller foruden bryllupsshelteren tre shelters, brændehus, udekøkken, bålplads og toilet med bad. Det koster 50 kr. at overnatte, så udgifter i forbindelse med rengøring kan blive dækket. Her hersker et først-til-mølle-princip.

- Hvis det er ledigt, kan man selvfølgelig få en plads. Ellers er man velkommen til at sætte et telt op. Vi håber, at rigtig mange vil komme forbi her, nyde naturen, stilheden og overnatte her i Kastrup, siger formand for Kastrup Forsamlingshus til Jyske Vestkysten.

De åbne hytter er bygget på et 2600 kvadratmeter stort område med jordvarme, som blev gravet ned i 2011. Området har i årevis ubenyttet hen, fordi der ikke må beplantes på grund af de nedgravede slanger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11