Både top- og bundlinjen har forbedret sig hos Dominia A/S Rådgivende Ingeniører i 2018.
Virksomheden lander med 62,6 mio. kr. en toplinjefremgang på cirka 1,1 mio. kr. i forhold til 2017, mens bundlinjen før skat med 2,2 mio. kr. går 0,5 mio. kr. frem.
Overskudsgraden er på 6,3 pct. mod 2,9 pct. i 2017. Virksomheden skal tilbage til 2011 for at finde en bedre overskudsgrad.
Om 2018-regnskabet, siger adm. direktør Kjeld Christiansen:
- Det er tilfredsstillende men heller ikke mere. Med den omsætning, vi har, burde bundlinjen være højere, supplerer han og forklarer, at resultatet er påvirket af udviklingsomkostninger til datterselskabet Frame Aps.
Frame er udviklet i samarbejde med Juul & Hansen Arkitekter samt AgileLeanHouse og udgøres af en digital platform, der kan bruges som styringsværktøj til at opnå et ønsket bæredygtighedsniveau i et byggeprojekt.
Forventningen er, at flere kommer på platformen, og at udviklingsomkostningerne vil komme tilbage, forklarer Kjeld Christiansen.
Rådgiver går efter flere strategiske partnerskaber
Udviklingsomkostninger koster for Dominia A/S Rådgivende Ingeniører i 2018. Omvendt er det strategiske partnerskab med Københavns Kommune med til at trække op, og partnerskaber vil virksomheden gerne flere af