23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriets røde økonom

Det er en af landets mest citerede økonomer, der fylder 50 år på søndag

Kan en glødende socialdemokrat arbejde helhjertet for at fremme en erhvervsorganisations interesser? Ja, og det gør Dansk Byggeris talnørd og chef- økonom Bo Sandberg. Som fritænker i Socialdemokratiet er han ofte gået sine egne veje, og som erhvervsvenlig reformorienteret socialdemokrat falder det ham ikke svært at arbejde for en erhvervsorganisation. Og det er da også lykkedes ham, at få en af de større erhvervsorganisationer til at arbejde i Socialdemokratiets tjeneste.

Som kandidat for partiet havde Bo Sandberg op til Folketingsvalget i 2011 sine valgplakater stående klar i børsbygningen, hvor han til daglig arbejdede som chef-økonom. Da der blev trykket på valgknappen lykkedes det ham at udkommandere en stor del af den daværende Politisk-Økonomisk afdeling til at hænge plakater op på strategiske steder som Christiansborg og Knippelsbro.

- Og det var bestemt ikke alle, der var socialdemokrater, siger Bo Sandberg og underbygger dermed sit ry som en økonom med et glimt i øjet, og at han slet ikke er grå og kedelig.

Højt til loftet
Bo Sandberg har siden 2013 arbejdet som cheføkonom i Dansk Byggeri, og det er her lykkedes ham at positionere sig som en af landets mest citerede økonomer. Og han giver på daglig basis sin vurdering af økonomiske nøgletal som BNP, udvikling i arbejdsløsheden og de økonomiske konjunkturer generelt.

Bo Sandberg er uddannet fra Københavns Universitet, hvor han i 1989 begyndte på cand. polit. studiet. Det var også her han for første gang mødte vennen Mads Lundby Hansen, der i dag er chef- økonom i den liberale tænketank Cepos.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094