23948sdkhjf

Samler byggebranchens aktører for at give produktiviteten et boost

Systematisk og strategisk arbejde skal løfte produktiviteten i byggebranchen. Aktører og interessenter på tværs af branchen samles til konference om ny tilgang.

- Byggebranchen har globalt set store vanskeligheder med at blive effektiv. Mens produktionsindustrien bare bliver bedre og bedre, halter byggebranchen efter. Men det kan blive bedre, hvis vi anvender en struktureret, datadreven metode til at vise, hvad branchen skal fokusere på. Hvilke valg skal man træffe for at blive bedre? Hvordan får du maksimalt udbytte af dine investeringer?, siger Morten Stilling til Licitationen. 

Han har derfor startet firmaet Spot Solutions, der adresserer produktivitetsproblemet med systematisk arbejde med performance benchmarking. 

Performance benchmarking
- værdiskabende indsigter fra eksisterende data

Der genereres og opsamles store mængder data i byggebranchen, f.eks. tids- og omkostningsdata i ERP-systemer, kontrakter og change requests i BIM-systemer, og kvalitets- og sikkerhedssager i QHSE-systemer. Nogle virksomheder opsamler og bruger data mere systematisk end andre. 

Med performance benchmarking sammenholder man den viden, man har opnået gennem dataindsamling og -analyse for de enkelte byggeprojekter, så man kan sammenligne performance på tværs af projekterne. Det betyder, at man kan holde projekter op mod hinanden og opnå indsigter om, hvilke projekter, der har klaret sig bedst hhv. dårligst, og hvilke metoder og processer, der fungerer effektivt hhv. ineffektivt. Og ikke mindst kan man bruge indsigterne på tværs af industrien til at sammenligne sin egen performance med resten af byggebranchens performance, igen med henblik på at lære best practices. 

På den måde genererer performance benchmarking indsigter og driver performance forbedringer, der giver bedre projekter med mindre spild og mere profit. Både til gavn for den enkelte virksomhed og til gavn for industrien som helhed.

Konference for alle der vil gøre det bedre
Spot Solutions afholder i partnerskab med Autodesk konferencen ‘Lifting Construction’, som er den første internationale konference om performance benchmarking i byggebranchen. Konferencen afholdes i London den 20. juni 2019. Formålet er at dele viden, og deltagelse er derfor gratis. 

Tid, sted og tilmelding

‘Lifting Construction’ afholdes i America Square Conference Centre centralt i London

Dato: 20. juni 2019.

Deltagelse er gratis.

Tilmelding og information på Spot Solutions hjemmeside.

Talerlisten er sammensat med henblik på at give en bred vifte af relevante perspektiver på datadrevet performance management generelt og performance benchmarking specifikt. Talerne repræsenterer blandt andet Autodesk, Strabag, Umdasch Group Ventures, Cadac Group, og Birmingham City University. De vil dele viden, erfaringer og perspektiver på performance benchmarking, og dermed inspirere deltagerne til at komme i gang med at arbejde systematisk og strategisk med performance benchmarking for at forbedre produktiviteten af fremtidige byggeprojekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11