23948sdkhjf

Tre store boligejendomme solgt trods et trægt marked

Med et lurende indgreb mod moderniseringer er interessen for boligudlejningsejendomme kølnet, men tre storkøbenhavnske ejendomme er alligevel solgt for 200 mio. kroner

En del investorer er blevet lidt mere afventende med at købe boligudlejningsejendomme, fordi flere partier har varslet indgreb mod moderniseringer, og et ekspertudvalg er ved at granske området. Alligevel er det lykkedes mæglervirksomheden Lintrup & Norgart at sælge tre boligudlejningsejendomme med i alt næsten 11.000 kvadratmeter fordelt på 180 boliger og fire erhvervslejemål.

De tre ejendomme på Vesterbro, i Vanløse og i Rødovre blev solgt for samlet 200 mio. kr. for Escot Erhvervsejendomme i Aalborg.

- Det mulige politiske indgreb har fået nogle investorer til at være mere tilbageholdne med at købe boliger fra før 1992, siger Stig Lintrup, partner og adm. direktør, i en pressemeddelelse.

- Der er tale om velbeliggende ejendomme med relativt små boliger, som hovedstadsområdet ikke har så mange af, og derfor er køberne sikret en solid udlejning, tilføjer han.

Politik
Ejendommen i Vanløse, med 69 boliger og opført i 1938, blev købt af en dansk pensionskasse, mens ejendommen på Vestebro fra 1912 og med 30 boliger blev overtaget af en udenlandsk investor. Endelig blev 81 boliger i Rødovre, opført i 1961, købt af en privat, dansk investor. I gennemsnit er de 180 boliger lige knap 60 kvadratmeter.

Indtil for nylig gik boligudlejningsejendomme i hovedstaden som varmt brød, men markedet er ifølge branchefolk bremset noget op.

Flere partier har krævet indgreb mod de såkaldte §5, stk. 2-moderniseringer, hvor større istandsættelser af fraflyttede boliger kan løfte lejeniveauet ved genudlejning. Folketinget nedsatte tidligere i år et ekspertudvalg, som til efteråret skal komme med anbefalinger.
Kaptain

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125