23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Thomas Kingo: Danmark skal være verdensmestre i håndtering af byggeaffald

Nedriverne skal gå forrest kampen for et bedre i klima, og nye vejledninger skal sikre, at mere byggeaffald bliver håndteret korrekt, mener den forhenværende nedriverformand

Thomas Kingo er tredje generation i nedrivningsvirksomheden Kingo Karlsen fra Silkeborg. Han ønsker, at nedrivningsbranchen spiller en ledende rolle i indsatsen for et bedre miljø og klima.



- Vi håndterer langt det meste affald fra byggeriet i Danmark. Det er en vigtig opgave, for byggeriet producerer en tredjedel af alt affald i Danmark, siger Thomas Kingo, som er indehaver og adm. direktør i Kingo Karlsen, der er en landets største nedrivere.



Indtil starten af maj har han været talsmand for de danske nedrivere i sin egenskab af formand for Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen under Dansk Byggeri. Sektionen tæller 15 virksomheder som håndterer langt størstedelen af de cirka 4,1 millioner ton affald, som byggebranchen producerer årligt herhjemme.



Thomas Kingo er netop stoppet som formand i sektionen, fordi hans virksomhed blev dømt for brud på konkurrenceloven i april.



Fokus på giftigt affald

Han fortæller, at det de seneste år er lykkedes nedriverne at få sat fokus på giftig nedrivning og tage initiativ til Videnscenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, VCØB, der yder uvildig rådgivning til hele byggebranchen.



- Alle, der har med affald fra byggeriet at gøre, kan få hjælp her. Når en nedrivning tidligere ikke foregik rigtigt, så var det ikke fordi, nogen ville snyde, men fordi man ikke vidste bedre, forklarer Thomas Kingo.



Bedre udbudsbeskrivelser

Han fortæller, at nedriverne spiller en aktiv rolle i skabelsen af fremtidens byggebranche.



- Vi har eksempelvis været med til at sikre, at der bliver foretaget den lovpligtig kortlægning på næsten alle byggesager inden en bygning rives ned. Men der kan gøres mere. Mange af de her kortlægninger bliver ikke integreret i en ordentlig udbudsbeskrivelse, således at projektet er miljø- og arbejdsmiljømæssigt bygbart.



Hvis opgaven ikke bliver beskrevet korrekt, så er der risiko for, at den heller ikke bliver udført rigtigt, mener Thomas Kingo.



- Vi arbejder i nedrivningsbranchen på nogle vejledninger. Der må ikke være tvivl om, hvad der skal ske med affaldet. Der arbejdes på en bips beskrivelse, samt et paradigme for en udbudsbeskrivelse tiltænkt de mindre opgaver, siger han.



- Vi kommer med opdateringer af vejledningerne for PCB, bly og asbest. Derudover kommer vi snart med en helt ny vejledning omkring støv og historisk støv. Vi er ligeledes med i arbejdet i regi af Værdibyg, hvor der kommer to-tre nye vejledninger om forundersøgelser som aktiv i renoverings- og nedrivningsprocessen, udbud af nedrivningsopgaver, samt nedrivningsprocessen, forklarer Thomas Kingo.



Han mener, at Danmark skal være verdensmestre i at håndtere byggeaffald.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.139