23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Københavnsk tegnestue buldrer frem

2018 har budt på markant fremgang for Tegnestuen Vandkunsten A/S, men ambitionen er ikke at fortsætte niveauet i indeværende regnskabsår

Efter tre stabile år med et resultat før skat omkring de fem mio. kr., har indtjeningen taget et ordentligt hop for Tegnestuen Vandkunsten A/S i 2018.

Den københavnske tegnestue forbedrer fra 2017 til 2018 bruttofortjenesten med knap 14 mio. kr. til 60,1 mio. kr., og resultatet før skat med 7,7 mio. kr. til 12,4 mio. kr.

- Vi er meget tilfredse med regnskabet. Det er bedre, end vi havde forventet, og bedre end de foregående år, fortæller direktør og partner Flemming Ibsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Det skyldes hovedsageligt to ting. For det første har vi afsluttet sager, hvor honoraret er blevet reguleret op, uden at vi har skullet yde mere, hvilket har givet en større avance, forklarer han og supplerer, at det ikke er noget, der sker hver dag.

- For det andet har vi præsteret en større omsætning og en større egenproduktion. Vi har i mindre grad været totalrådgiver, hvor vi skal dele med en ingeniør. Vi har i stedet haft flere opgaver, hvor vi har været os selv. Vi har en stor og dygtig medarbejderskare, som har gjort det godt. Det er vi dybt afhængige af, siger han.

Omsætningen fremgår ikke af 2018-regnskabet, men Flemming Ibsen oplyser, at den er steget med cirka 10 pct. i forhold til det foregående år.

Ingen vækstfilosofi
Desuden påpeger han, at tegnestuen har udvidet medarbejderstaben. Fra 72 ansatte i 2017 til 79 i 2018.

- Vi er svagt voksende. Det er præcis sådan, som vi gerne vil det, siger han og understreger, at der ikke er ambition om at fortsætte resultatniveauet fra 2018:

- Vi har ambitioner om en stabil forretning, hvor vi udvikler os jævnt og uden voldsomme udsving. På den måde stikker 2018 lidt ud, siger han og fortsætter:

- Forventningen og forhåbningen til 2019 er at lande som i de tre foregående år. Vi har ikke ambitioner om at lande et nyt 2018. Det handler først og fremmest om at lave godt arkitektarbejde. Vi har ikke en vækstfilosofi. Vi har ikke en målsætning om at være meget større og tjene mange flere penge. Vi har en fin størrelse og en medarbejderstab, vi er glade for.

Står på tre ben
Flemming Ibsen påpeger, at tegnestuen står på tre ben. Fokus er på boliger og bofællesskaber, kultur- og erhvervsbyggeri samt planlægning.

- Vi er kendt for boligerne, og det er også det, der fylder mest volumenmæssigt, men vi har også ambitioner om andet, siger han og henviser til de andre ben.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156