23948sdkhjf
>

Huset der er en gave ... og et benspænd

Københavns Museum er flyttet fra Vesterbrogade til Stormgade, og det har krævet en stor indsats at få det gamle "Overformynderi" renoveret og klar til at huse et moderne museum

Til august åbner Københavns Museum i nye lokaler i Stormgade 18 midt i København. Bygningen stammer fra 1894 og er en arkitektonisk perle, som i mange år blot fungerede som kontorbygning for kommunen.

Museet flytter fra Vesterbrogade til Stormgade, og derfor har det gamle hus fået en omfattende - men også nænsom - restaurering, som på én gang har ført huset tilbage til sit oprindelige udseende og up-to-date som ramme for et moderne museum.



- Husets funktion har hele tiden været at passe på københavnerne, men for første gang åbner det for alle. Indtil nu har man skullet have et særligt ærinde for at komme herind, siger Louise Jacobsen, museumschef, Københavns Museum.

Da bygningen på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade var nybygget tilbage i 1894, var det et topmoderne kontorbyggeri. Her var ikke sparet på noget håndværksmæssigt, materialerne var udsøgte, der var elektricitet til alle kontorer, og et moderne dampvarmeanlæg i kælderen sendte varme rundt i huset ad murede kanaler og ud i lokalerne gennem smukt udformede riste.

- Det har været fantastisk dengang at komme fra de kolde lejligheder ind til et opvarmet kontor, siger Nicolai Overgaard, adm. direktør i Rørbæk og Møller Arkitekter, der har haft opgaven som totalrådgiver.

Historisk afstand forsvinder
Sammen med sagsarkitekt Karsten Gori, fra arkitektvirksomheden Leth & Gori, fortæller Nicolai Overgaard om det omfattende arbejde med at restaurere og modernisere den historiske bygning, som blev tegnet af arkitekt Hans J. Holm.

Læs også: Fire entreprenører byder på 200 millioners ressourcecenter

Klar til at modtage gæsterne

Ombygning og restaurering af Københavns Museum skete fra 2015 til 2018.
Til august slår museet dørene op for de besøgende.
Omfanget er i alt på 3200 kvm.

Her er de vigtigste aktører i forvandlingen:
Bygherre : Kommune, Økonomiforvaltningen, Byggeri København
Bruger : Københavns Museum
Arkitekter : Rørbæk & Møller (totalrådgiver), Leth & Gori (projekteringsledelse, sagsarkitekt).
Rådgivende ingeniører : Hundsbæk & Henriksen.
Konservator : Anne Simonsen, Københavns Konservator, og Nationalmuseets afdeling for Forskning, Samling og Bevaring.

Byggesagen omfattede også indretning af kontorer i Stormgade 20 for kommunens enhed ”Historie og Kunst”, som udover Københavns Museum dækker Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kunsthal og Københavns Stadsarkiv.

- Når vi træder ind i sådan et arbejde, forsvinder den historiske afstand, og vi bliver nærmest kolleger med Hans J. Holm, som om vi står i lære hos ham, fortæller Karsten Gori.

Målet for deres arbejde har været at bevare og trække husets identitet og historie frem, samt at omdanne det til et anvendeligt moderne museum. Huset er fredet, og de har som arkitekter skullet tænke museet ind i den ramme.

- Det er grundlæggende interessant at arbejde med eksisterende huse, og opgaven har trukket på alle kompetencer i begge vores tegnestuer og hos medrådgivere, fortæller Karsten Gori. 

Byggegrund på murbrokker
Stormgade 18 var håndværksmæssigt en udfordring at restaurere, og det krævede også mere tid end forventet. Forsinkelserne havde flere årsager, men at de først opdagede de murede fundamentbjælker i terrændækket, da de fik åbnet helt op for kælderterrænet, komplicerede arbejdet med hele kælderen. Og senere i byggeperioden betød store fugt- og varmeændringer i huset risiko for skader på de mange oprindelige malede dekorationer i trapperummet, som konservatorer fra Nationalmuseet fik travlt med at redde.

København voksede drastisk fra 1850’erne, hvorefter voldene blev sløjfet og fra slutningen af 1880’erne blev der langs Vestre Voldgade planlagt en treenighed af offentlige bygninger: Københavns Rådhus (bygget fra 1892 og indviet 1905), Hovedbrandstationen (bygget 1889-1892) og Overformynderiet (1893-1894).

Læs også: KAB sætter fem i spil til større renoveringer


- Da man anlagde området her, blev byggegrundene i området fyldt op med murbrokker, fortæller Karsten Gori, der har en kopi af det første luftfoto over området, taget fra en luftballon, og her kan man tydeligt se gaden ligge som ubebygget land.

Detaljer fra grundplan til låsebeslag
De gamle arkitekttegninger fra 1890’erne viste desværre ikke fundamentlaget tydeligt, selvom de bevarede tegninger ellers er meget minutiøse med alt fra detaljer af husets grundplan til låsebeslagene på dørene.

- Hans J. Holm har efterladt et rigt tegningsmateriale med et utal af variationer og skitser, men de udførte fundamentbjælker er ikke dokumenterede, siger Karsten Gori, og Nicolai Overgaard supplerer:

- I den periode har meget af kommunikationen været mundtlig, og de har ændret projektet undervejs uden at gemme dokumentationen. I dag har vi jo meget fokus på at bevare dokumentationen på det endelig projektet, siger totalrådgiveren.

Læs også: Tre i spil til udviklings-kinderæg i Horsens


Ny teknik i gamle skakte
Fordi huset er fredet, har Slots- og Kulturstyrelsen skullet give tilladelser til alle ændringer, som især skyldes krav til tilgængeligheden.

- Vi har kunnet nedlægge en bitrappe for at få elevator, og vi har fået lov til at etablere lift i gården for at få kørestole ned til elevatorindgang i kælderen. Men vi har fået afslag på et ændre på væggene i de tre rum ved cafeen, fortæller museumschef Louise Jacobsen.

Kontoret i Stormgade

Stormgade 18 i København blev opført i 1893-94 for institutionen ”Overformynderiet”, der tog sig af umyndiges formuer. Det blev tegnet af arkitekt Hans J. Holm, der også stod bag byggerier som Geologisk Museum og Det Kongelige Bibliotek i slutningen af 1800-tallet.

Funktioner gennem tiden:
1894 - 1937 : Overformynderiet
1937 - 1964 : Børneværn
1965 – 1993 : Boliganvisning
1994 – 2016 : Skiftende kommunale kontorer.

Derfor bliver cafeen fordelt over tre mindre rum ud mod gården og suppleres med serveringsområde inde i festsalen, hvor også butikken og et mindre galleri får plads.

- Vi havde oprindeligt tænkt at have billetsalg og butik ude i trapperummet, men da trapperummet også fungerer som primær brandvej, kunne vi ikke det. Vi kan heller ikke sætte store skilte op i trapperummet, fortæller museumschef Louise Jacobsen.

I det hele taget har krav til brandsikring og tilgængelighed været nogle af de benspænd, som de har skullet finde løsninger på i både byggeprocessen og i indretningen.

Læs også: Rådgivende ingeniør går konkurs


At genbruge det gamle hus
Museet har indrettet udstillingsrum i stueetagen efter reglerne for "National Indemnity", der gør, at museet kan sikre særlige udstillinger i forhold til sikkerhed og indeklima. Og det har betydet en særskilt indretning med ny klimastyring og sikkerhedsforanstaltninger.

- Der er strenge krav til fugtstyringen, og det ligger nu skjult i de gamle kanaler og bag de gamle riste, og alt det tekniske styres fra kælderen, fortæller Nicolai Overgaard.

Arkitekterne har haft en udfordrende opgave med at "genbruge" det gamle hus, som efter mere end 100 år ikke længere var byens mest moderne bygning.

- Det er enormt robust og tilpasningsdygtigt, og er på den måde et bæredygtigt hus, fordi vi har kunnet bruge de gamle murede skakte og kanaler til moderne ventilation og tekniske installationer, siger Karsten Gori.

Læs også: Nyt om navne


Omkring 50 kilometer kabler og ledninger ligger nu skjult i huset under paneler, i brønde i gulvene, og er trukket i de gamle ventilationsskakte.

- Byggeri af den stil fra perioden har en stor statisk kvalitet. Det gamle København kan på den måde stadig rumme meget, siger Nicolai Overgaard.

Også i kælderens skoletjeneste har lovkrav til indeklimaet betydet en særlig ventilation gemt bag en ny klimavæg.

Farverigt hus med historie
På den måde har det gamle hus været et benspænd for både museet og for holdet af arkitekter og ingeniører på byggesagen. Men museumschef Louise Jacobsen kunne slet ikke forestille sig at have flyttet museet til en nybygget bygning. For samtidig er både husets historie og dets arkitektur også en stor gave.

- Selve huset er så markant, at den er en oplevelse i sig selv, som man bare har lyst til at nyde, siger Louise Jacobsen.

Karsten Gori og Nicolai Overgaard fremhæver også de gamle håndværksmæssige kvaliteter i fag som dekorationsmalere, gørtlere og stenhuggere.

- Og også i arkitektarbejdet, der er så rigt detaljeret som husets smukke trappeløb, og dørbeslagene med ugleformede skilte, der endda er tilpasset hver dør, siger Karsten Gori.

- I den periode var mange håndværkere nærmest også kunsthåndværkere, og der blev brugt mange penge på Overformynderiet, fortæller Nicolai Overgaard.

Meget af husets oprindelige udtryk skulle graves frem igen, istandsættes og endda genskabes for at få de "kommunale kontorer" ud af huset. De mange år betød store ændringer i det oprindelige udseende. Blandt andet var der opsat skillevægge, og vægge var malet over flere gange og endt i gule og hvide nuancer.

Ornamenter og symboler
Som noget særligt for det gamle "Overformynderi" er husets oprindelige dekorationer i trapperummet og i alle lofter bevarede. Her er derfor utallige blomsterranker, ornamenter, symboler og figurer.

- Huset har sin egen fortælling og sin egen københavner-identitet. Vi rådgav museet til at genetablere farver i rummene igen ud fra farvekonservator Anne Simonsens farvearkæologiske undersøgelse, fortæller Karsten Gori.

Anne Simonsen har derfor farvesat rummene i flotte og farverige kulører ud fra de oprindelige farver og tonerne i de bevarede dekorationer og datidens gængse farvebrug.

De nye radiatorer og branddøre ud til trapperum har Leth & Gori farvesat efter de historiske farver, så selv et moderne standardprodukt ikke vækker opsigt.

- Vores strategi har været, at det fungerer bedst, hvor man ikke kan se, vi har været dér, fortæller Karsten Gori. ///

Artiklen er en del af temaet arkbyg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.141