Dom: Ok med salg uden om lejerne

26. april sagde Østre Landsret god for, at den såkaldte tilbudspligt ikke blev udløst, da pensionsselskaberne PFA, JØP og DIP i 2016 købte en stribe ejendomme af Carlsbergfondet.

Mod en check på 1,1 milliarder kroner overtog pensionstrioen godt 700 lejligheder fordelt på seks københavnske og frederiksbergske ejendomme, og beboerne fik mod forventning ikke mulighed for at etablere andelsforeninger og overtage ejendommene til samme pris. Årsagen var, at ingen af de tre købere ejer mindst 50 procent i det selskab, som formelt købte ejendommene - PFA fik dog en ejerandel på 49 procent.

Det, mente beboere, lejerforeninger og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), var en omgåelse af reglerne. Sagen udløste stor medieomtale og politisk røre, og siden valgte beboerne i fem af de seks ejendomme at sagsøge køberne. Men landsretten gav dem ikke medhold.

- Vi ved endnu ikke, om vi anker dommen. Nu skal vi læse de godt 40 sider grundigt, og så skal vi mødes, repræsentanter for de fem ejendomme, med vores advokater og drøfte med vores bagland, hvad vi vil gøre. Hvis det her kan lade sig gøre, så bliver det jo nærmest umuligt at oprette andelsboligforeninger ved hjælp af tilbudspligten, lød det få timer efter dommen fra Flemming Lyngse, beboerformand i Haraldsborg-ejendommen på Islands Brygge, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Tæt på ekspropriation
Anderledes tilfredshed var der i EjendomDanmark, som er brancheforening for blandt andre udlejere, herunder de tre sagsøgte pensionskasser.

- Vi er selvsagt vældig tilfredse med, at dommen frikender vores tre medlemmer og dermed følger tidligere praksis, ikke mindst en landsretsdom fra 2004. Vi synes, at det er groft at tale om et "smuthul", for dommen fra 2004 fik stor politisk opmærksomhed, og siden har politikerne flere gange ændret lejeloven uden at justere reglerne om tilbudspligt, siger juridisk direktør Morten Østrup Møller til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Foreningen er principielt modstander af tilbudspligten, som ifølge Østrup Møller er "tæt på ekspropriation", fordi det er et indgreb i ejendomsretten, når en sælger ikke frit kan vælge køberen.

- I en tid med meget stor efterspørgsel på private lejeboliger, er det bekymrende at konstatere, at tilbudspligten på 30 år har afskaffet to tredjedele eller 120.000 private lejeboliger i den gamle huslejeregulerede boligmasse. Det bedste politikerne kan gøre for den blandede by er at afskaffe tilbudspligten, siger Morten Østrup Møller.

Når tilbudspligten dog eksisterer, finder han grænsen om 50 procent ejerandel på køberside rimelig, selv om den i EjendomDanmarks optik burde være meget højere:

- Man skylder særligt de mange små aktionærer i ejendomsselskaber det hensyn, at de i tilfælde af andres salg hverken tvinges til selv at sælge eller at skulle eje ejendommen i sameje med en andelsboligforening. Hvis man begynder at pille ved bestemmelsen uden at afskaffe den, bør politikerne hæve grænsen væsentlig, så småaktionærer i ejendomsselskaber nyder samme beskyttelse som småaktionærer i andre selskaber, argumenterer Morten Østrup Møller.

Smuthul skal lukkes
Helt anderledes ser ABF på sagen, forklarer direktør Jan Hansen til Licitationen - Byggeriets Dagblad:

- Vi kan ikke leve med, at dommen står alene. Hvis ikke dommen bliver anket, må vi kontakte politikerne på Christiansborg, for det er ikke et politisk ønske, at der skal være et smuthul, så lejerne ikke får mulighed for at benytte tilbudspligten og etablere en andelsboligforening.

De fem beboerforeninger har fire ugers frist til at anke dommen fra Østre Landsret.