23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye stigninger i materialepriser kan presse byggebranchen

Trods et opsving i byggebranchen har priserne på materialer holdt sig i ro, men det kan være slut nu

Trods nogle travle år i byggeriet med en høj efterspørgsel på materialer, så har priserne forholdt sig i ro. Men nye tal viser, at priserne nu er begyndt at stige igen.

- Det er ikke dramatisk, men på det seneste har vi set en stigende tendens både i byggeriets lønudvikling og i prisen på byggematerialer. Og vi vurderer, at det stigende omkostningspres er kommet for at blive, siger cheføkonomi Bo Sandberg fra Dansk Byggeri.

Under det igangværende opsving i byggeriet er materialepriserne steget yderst beskedent med mellem 0,3 pct. og 0,9 pct. årligt i perioden fra 2013 til 2017. Men i de tre seneste kvartaler i 2018, er prisindekset på byggematerialer steget med omkring 2 pct.

Entreprenører under pres
De stigende priser øget presset på de danske entreprenører, der generelt har haft svært ved at præstere en tilfredsstillende indtjening.

- De stigende byggeomkostninger mærkes kraftigt på bundlinjen i en branche, der på den ene side har præsteret høj vækst og løfter et stort samfundsansvar, men som på den anden side også har udfordringer med at tjene penge og konsolidere sig, siger Dansk Byggeris chef- økonom, Bo Sandberg.

Dykker man lidt mere ned i indekset, og kigger nærmere på udviklingen for udvalgte råvarer, så er det især materialer til råhuse som beton, som trækker priserne op.

- Det er særligt udgifterne til de forskellige elementer til råhuse som beton, der er steget. Den stigning er trukket af en stigende efterspørgsel, siger chefkonsulent Rikke Bernbom fra DI Byg.

Prisen på betonarbejdet har ifølge Danmarks statistik løftet sig med 8 pct. fra 2015 til 2018. Det er næsten dobbelt så meget udviklingen i priser på materialer i det generelle byggeomkostningsindeks for boliger fra Danmarks Statistik.

Priserne på beton har forholdsvis stor betydning for prisen på et byggeri, da materialet udgør en stor del af materialerne ved nybyggeri.

Steg mere før finanskrisen
Selvom priserne er begyndt at stige, så sker det slet ikke med samme takt som i årene op til finanskrisen.

- Noget af det, der har adskilt opsvinget 2014-2018 fra opsvinget i 2004-2007 er, at prisudviklingen i samfundet i denne omgang har været holdt i ro. Det gælder både den generelle inflation, lønudviklingen og priserne på råvarer og materialer, siger Bo Sandberg.

Han peger på, at Danmark er kommet sig hurtigere over finanskrisen end mange andre lande. Det har betydet, at verdenspriserne på en del af materialerne har været ramt af svage internationale konjunkturer, mens Danmark har stået i et opsving.

Høje priser
Direktør Carsten Pietras fra Leif Hansen Bygherrerådgivning, der har gennemført flere analyser af udviklingen på materialepriser, peger på flere årsager til, at priserne på materialer ikke er steget voldsomt under de senere års optur.

- Tidligere blev alle byggematerialer købt gennem trælæster, det sker ikke længere. Flere køber direkte hos producenter og der er også en begyndende parallel import.

Trods flere år med forholdsvis flad prisudvikling, så vurderer Carsten Pietras, at prisen på byggematerialer er højere i Danmark end mange af de lande vi normalt sammenligner os med som eksempelvis Tyskland.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093