Forsker om sydeuropæisk dominans: Italienere kan også konkurrere på kvalitet

Italienske entreprenører har sat sig på det danske sygehusmarked de seneste år, som Licitationen - Byggeriets Dagblad beskrev i torsdagsavisen.

Det er dog ikke nødvendigvis noget, der skal give anledning til bekymring, mener Lene Faber Ussing, lektor og associeret professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.

I efteråret var hun på besøg på Nyt OUH. Her har det italienske konsortium CMB/Itinera vundet totalentrepriser på vidensakse, behandlingsafsnit og klyngeafsnit med en samlet værdi på cirka 4,5 mia. kr. Samme konsortium skal stå for udvidelsen på Køge Universitetshospital. Hun fremhæver, at italienerne ikke bare har leveret det billigste tilbud. De kan også være med på kvaliteten.

- Mange forventede, at det var prisen, der gjorde udslaget i Odense (på Nyt OUH, red.), men det er italienernes styresystem, der er bedre. De er især foran, når det kommer til de digitale styringsredskaber. Og så har de jo skulle omprojektere en stor del af projektet, og det hører jeg, at de har klaret godt. Om de så kan tjene penge på Nyt OUH, må tiden vise, siger hun.

Det vrimler med italienere
I udbuddene på de tre totalentrepriser på Nyt OUH udgjorde økonomi 15-25 pct. af vurderingen. På kvalitetskravene (proces, bemanding og organisation), der vægtede mest, lå italienerne i top sammen med MT Højgaards konsortium.

Det økonomiske element i konkurrencen gik groft sagt på, hvor stort et rådighedsbeløb der var tilbage at bygge sygehus for, når entreprenørernes omkostninger var trukket fra. På dette punkt kunne Itinera/CMB levere et omkostningsniveau, der samlet var over 700 mio. kr. lavere end de næstbedste tilbud, hvilket blandt andet skulle være i kraft af deres styringskompetencer.

Udover Itinera/CMB-konsortiet er andre italienske spillere også begyndt at vise interesse for sygehusbyggerierne. Det nye Bispebjerg Akuthospital en duel mellem de to italienere Rizzani de Eccher og Salini, og på supersygehusbyggeriet i Hillerød er Rizzani også med i finalen. Salini vil mange kende fra metrobyggeriet i København, mens Rizzani leder konsortiet, der snart afleverer den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord.

Foretrækker totalentrepriser
Italienernes dominans på sygehusbyggerierne er slået i gennem samtidig med, at bygherrerne er gået væk fra fag- og storentrepriser, som den første bølge supersygehuse blev udbudt i, og nu vælger totalentrepriser, der helt naturligt har en større totalværdi.

Både Dansk Byggeri og 3F kædede de to tendenser sammen, da Licitationen skrev om emnet torsdag den 25. april.

Offentlige bygherrer, som eksempelvis regionerne der bygger de nye supersygehuse, gør dog klogt i at anvende totalentrepriser, mener Lene Faber Ussing.

- Hvis jeg var bygherre på de store projekter, ville jeg gøre præcis det samme, siger hun og uddyber:

- Totalentrepriser er tit billigere. Nogle vil så hævde, at kvaliteten også er ringere, men det er jeg ikke helt enig i. Ikke hvis man får stillet de rigtige krav fra begyndelsen.

Nemmere at styre
Der er bedre mulighed for dialog mellem de udførende tidligt i forløbet på totalentreprisen, pointerer hun.

- Fordelen ved totalentrepriser er, at parterne sætter sig sammen fra begyndelsen og får snakket projektet igennem. Det er ikke muligt ved fagentrepriser, og her bliver fejlene ofte først fanget senere i forløbet. Det er også en af grundene til, at private bygherrer har udbudt i totalentrepriser i mange år. Det ville de ikke gøre, hvis det ikke var den mest effektive måde at gennemføre projektet på, siger Lene Faber Ussing og peger på, at bygherre har langt nemmere ved at holde styr på slutprisen.

- Prisen på totalentrepriser stiger ikke, medmindre bygherren selv beder om justeringer eller kommer med tilføjelser. Hvis man opdager, at der er mangler i projekteringen, eller der er lavet fejlberegninger på en totalentreprise, skal det afklares internt. Ved fagentrepriser bliver regningen sendt tilbage, siger AAU-lektoren.

Lene Faber Ussing ser umiddelbart en enkelt taber ved totalentreprise-modellen.

- Man kan spørge: Hvem går det så ud over, at man vælger totalentrepriser? Det er primært de mellemstore entreprenører, for de små - i hvert fald de dygtige af dem - skal nok få arbejde alligevel. Det er jo det samme arbejde, der skal udføres.