23948sdkhjf

Nedriverentreprenørers fælles satsning tredobler med nyt center

Forædling af byggeaffald, så det igen kan indgå i byggeriet eller andre steder, er en god forretning for Dansk Miljøforbedring (Damifo). 

Med teknologi og viden om håndtering og upcycling af de forskellige materialer har virksomheden udviklet nye løsninger og produkter, der bidrager til den grønne omstilling i byggebranchen. Og det har markedet taget godt imod. 

Det skriver Damifo i en pressemeddelelse. 

Siden en gruppe nedrivningsentreprenører for fem år siden etablerede firmaet i Roskilde, er omsætningen steget konstant, og flere og flere aktører søger til virksomheden. 

Derfor har Damifo måttet se sig om efter større faciliteter, så den 1. marts flyttede firmaet fra Sdr. Mellemvej i Roskilde til Beredskabsvej i Hedehusene, hvor der er blevet 62.000 kvm at boltre sig på. 

- Nu har vi tre gange så meget plads som før, og dermed har vi langt bedre mulighed for både at modtage, opbevare, behandle og afsætte byggeaffald mere effektivt end før, siger administrerende direktør John Kaldahl fra Dansk Miljøforbedring i pressemeddelelsen.  

Plads til mere og andet
- Alle affaldsprodukter bør kunne forædles og oparbejdes langt bedre, end man tidligere har gjort det. Vi bruger derfor mange ressourcer på netop upcycling-processen, forklarer John Kaldahl. 

Den genanvendelsesambition får firmaet nu bedre muligheder for at indfri med de nye faciliteter, hvor der også er plads til laboratorium og udvikling.

 Hidtil har Damifo hovedsageligt modtaget træ, brandbart, gips, affald til sortering, metal, jord og plast, men på den nye plads giver miljøtilladelsen mulighed for også at modtage beton, tegl og asfalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109