Verdens beton- og cementproduktion udgør en betragtelig del af det klimaforandrende CO₂-udslip.
Hvad kan der gøres?Teknologisk Institut og Rambøll har for Dansk Beton udarbejdet en rapport med anbefalinger til bæredygtig brug af beton. Mindre brug af cement, beton og armering i produktionen er nogle af anbefalingerne, men det kan også handle om mere effektiv brug i driftsfasen, som lavere energiforbrug, naturlig køling eller lagring af overskudsenergi fra vedvarende energikilder.
Andre tiltag kan være: - Bedre genanvendelse. - Udbud med plads til samarbejde, så de rette kompetencer kommer i spil i tidlige faser - Optimering af betonrecepterne med mindre eller alternativer til konventionel cement - Bedre beregninger, så man ikke anvender højere styrkeklasse, mere armering eller mere beton end nødvendigt - Brug af termoaktive gulvdæk, som kan give lavere energiforbrug og bruges til naturlig køling og naturlig ventilation - Bedre design: undgå komplicerede konstruktioner, som kræver høje styrker og meget armering |