23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Målet er det genanvendelige byggeri

Bygninger skal planlægges som en bilproduktion og kunne genbruges 100 procent, mener arkitekt Jonas Sangberg

Svaret på byggeriets overforbrug og accelererende CO2-udslip ligger allerede i skitsefasen hos arkitekterne.

Det mener Jonas Sangberg, arkitekt og stiftende partner hos Sangberg Arkitekter i København.

- Vi bør projektere så vi om 50 år - når det hus, vi har bygget i dag skal rives ned - uden problemer kan genbruge materialerne, eventuelt smelte facaderne om, så de kan genbruges, siger Jonas Sangberg.

Han er blandt andet aktuel med ældreboligerne VoksenPlus, der er cirka 2.000 bæredygtige bygninger, der over de næste fire år skal opføres i bynære områder rundt om i Danmark.

- Vi har været i gang længe med at finde ud af, hvordan vi sikrer dem også for fremtidens brugere. At finde de rigtige ingredienser, så vi ikke står med overraskelserne ude på byggepladsen, hvor overraskelser kan blive både dyre og besværlige. Derfor bliver de opført i træ og leveret i præfabrikerede rummoduler, siger han til Licitationen.

Nye udviklingsområder
Jonas Sangberg mener, at en lavpraktisk tankegang kan holde udgifterne nede:

- At bygge én elevator i stedet for mange, hvis det kan lade sig gøre, og sørge for at træ, aluminiumsfacader og betonelementer kan genbruges, er nogle af elementerne, siger han til Licitationen.

Aktuelt er hans tegnestue i gang med at tegne på et nyt udviklingsområde, Holm 8, i den københavnske Nordhavn, ligesom han sammen med blandt andre arkitektvirksomheden Cobe har været med til udvikle masterplanen for det nye byudviklingsområde, herunder landskabsarkitekturen.

Og så understreger han, at det ikke kun handler om at få indført bæredygtighed i luksusprojekter, men også om at få løst det han kalder leverpostejen i byggebranchen.

- På en bæredygtig måde, for det jo her, man kan gøre den store forskel, pointerer Jonas Sangberg.

Men han erkender, at der er et stykke vej til målet.

- Jeg ved ikke, om byggebranchen stadig roder rundt i den første eller den anden industrialisering, men den måde, der bliver bygget på, er ret kaotisk. Især i betragtning af, at resten af samfundet taler om en fjerde industrialisering. Det, der reelt sker, er, at vi bygger en prototypen, hver gang vi bygger et hus. Det giver et højt ressourceforbrug og ikke mindst sker der mange fejl, når man bygger på den måde, påpeger han.

- Hvis man kigger på bilbranchen, ser biler forskellige ud, men rigtig meget er bygget på samme platform. Vi bør gøre det samme, siger Jonas Sangberg til den udgave af magasinet Arkbyg, som følger med Licitationen i dag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|