REGION SYDDANMARK
LUNDERSKOV
Stiprojekt ved Koralvænget
Lunderskov Lokalråd anmodede tilbage i 2017 om at udarbejde et stiprojekt ved Koralvænget. Forvaltningen anmoder sammen med Lunderskov Lokalråd om, at 650.000 kr. fra Borgerplan-midlerne tilgår stiprojektet.
Stiprojektet ved Koralvænget giver mulighed for en sti rundt om søen, der ligger inden for boligområdet, samt at færdes på grønne områder tæt på og med udsigt over Dollerup Sø.
Der indgår borde/bænkesæt langs med stien, så der er mulighed for ophold med udsigt til Dollerup Sø. Stiprojektet vil tilføre mulighed for gode stiforbindelser i Lunderskov. Hovedparten af stien anlægges med grus, på en mindre del af stien tættest på Dollerup Sø vil der være naturlig trampesti, og der vil tæt på Dollerup Sø blive etableret et opholdssted, med borde/bænkesæt. Endvidere skal der etableres klaplåger til græsningsområdet, og hegn rundt om opholdsområdet, der placeres tættest ved Dollerup Sø.
Derudover har kommunen estimeret, at der vil være drift af stianlægget på ca. 32.000 kr. årligt. Disse kan indeholdes i anlægsbudgettet frem til 2021.
Økonomiforvaltningen indstiller til at byrådet godkender projektet.
NATURPARK LILLEBÆLT
Naturrum
Naturpark Lillebælt har fået tilsagn fra henholdsvis Friluftsrådet og Lokale & Anlægsfonden (LOA) om økonomisk støtte til etablering af et naturrum i hver af naturparkens tre samarbejdede kommuner, Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Tilsagnet fra Friluftsrådet er på 1.100.000 kr.
Kolding Kommunes andel af bevillingen udgør 567.000 kr. En forudsætning er at Kolding Kommune bidrager med en egenfinansiering på 80.000 kr.
Naturrummet i Kolding Kommune vil blive etableret ved Solkær Enge i 2020 og vil have formidling af områdets fugleliv som fokus.
Projektet samlede budget 647.000 kr. omfatter udgifter til eksterne konsulenter til udvikling af naturrummet, herunder udarbejdelse af byggetegninger, materiale- og anlægsudgifter, udgifter til udarbejdelse af formidlingsmateriale samt til anskaffelse af grej, der giver de besøgende muligheder for selv at gå på opdagelse i området.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter i Lunderskov og Naturpark Lillebælt