REGION MIDTJYLLAND
ODDER
Pullerter
Et flertal i byrådet bestemte på byrådsmødet mandag den 8. april i Boulstrup Forsamlingshus, at der skal etableres hæve-sænke-pullerter på Torvet i Odder, som en del af en byudviklingsstrategi for byen. Det kaldes at "fredeliggøre" torvet, fordi biltrafik og parkering afspærres i en periode, så der kan laves et mere levende og aktivt torv med aktiviteter.
ODDER
Folkeparken
Odder Kommune har fået 7,5 mio. kr. fra Realdania til byudvikling. Det sker som en del af Realdanias kampagne Hovedbyer på forkant, som sætter fokus på at skabe fornyet liv og positiv udvikling i hovedbyernes bymidte.
Odder Kommune havde søgt Realdania om støtte på i alt 10 mio. kr. til tre sammenhængende anlægsprojekter. Det er Folkeparken ved Rådhuset, en klimaboulevard på Aabygade og omdannelse af Torvet.
Realdania har valgt at støtte udviklingen af Folkeparken, der er en grøn park, der skal etableres ved Odder Rådhus, hvor der i dag er en parkeringsplads. Formålet med Folkeparken er at skabe en bedre sammenhæng i byen og et rekreativt miljø midt i byen sammen med åen.
Om alt går vel kan parken udføres fra omkring medio 2021. De andre dele af projektet vil kommunen nu bl.a. søge forskellige fonde om medfinansiering til.
Byrådet har afsat 10 mio. i perioden 2019-2021 til udvikling af Odder bymidte. Byudviklingsstrategien bliver politisk behandlet inden sommerferien.
AARHUS
Byggemodning af Lisbjerg - etape 1.1
Aarhus Byråd behandler i disse dage en anlægsbevilling til diverse byggemodningsarbejder (projektering og udførelse) i Lisbjerg.
Anlægsarbejderne er første etape i realiseringen af udviklingsplanen for Lisbjerg.
Rådighedsbeløbet til finansiering af anlægsudgiften på 41,8 mio. kr. (2019-priser) udmøntes fra den afsatte reserve "Lisbjerg - byggemodning".
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter i Odder og Aarhus