23948sdkhjf

Ajos blev større af at være på Bauma

Netop overståede Bauma i München er altid en mulighed for at møde kunder og i høj grad for at pleje det uformelle netværk. Afdelingschef i Ajos Jørn Rauff Larsen plejer netværket og suger viden til sig

Bauma er så tilpas langt fra danske byggepladser og byggefirmaernes kontorer, at alle giver sig tid til at få den faglige snak, som det måske kniber med i dagligdagen.

I en pressemeddelelse fortæller afdelingsleder Jørn Rauff Larsen, Ajos A/S, at han oplever, at Bauma giver anledning til at få mange aftaler med kunder, men også at få den uformelle snak med personer fra netværket.

- Det er både tidligere kolleger, samarbejdspartnere, leverandører og folk, man er stødt på i branchen. Det er, som om alle har sat dagene af og har lidt bedre tid end til daglig. Vi havde også en del aftaler med kunder på enten Alimaks eller Potains stande, hvor teknisk chef Jørgen Saabye og jeg har været til stede under det meste af messen, siger Jørn Rauff Larsen fra München.

- Kunderne er meget interesserede i at høre om den nyeste teknologi både i hejs og kraner. På Bauma er der alt, hvad der bimler og bamler inden for byggebranchen, og selv får vi adgang til leverandørernes nyeste viden. Både kontakten med leverandørerne og netværket i øvrigt betyder øget viden hos os og dermed styrkelse af Ajos og de tilbud, vi kan give kunderne, siger han.

På Bauma hele ugen
Derfor var den tekniske chef og salgschefen til stede på Bauma under hele messen, mens en række af de øvrige medarbejdere er på kortere besøg for at suge viden til sig og pleje deres netværk.

Messen er også blevet brugt til at gøre nyindkøb. Ajos har købt tre nye hejs hos Alimak og to ny kraner hos Potain. Begge firmaer er Ajos repræsentant for i Danmark med både salg og udlejning.

De nye hejs er FC 450 personhejs. De har en maksimal kapacitet på 2.000 kg, og er meget fleksible. De bygges op som samlesæt og kan bygges med en samlet løftehøjde op til 300 meter.

Desuden har Ajos indkøbt to nye kraner under Bauma. Det er yderligere et indkøb af Potains nyeste model, Hup 40-30, som er en selvrejsende semimobil kran i op til 40 meters højde og med 40 meters udlæg.

Intet udlejet på forhånd
Derudover har Ajos indkøbt en Igo T130, endnu en semimobilkran, med en maksimal kapacitet på otte ton, 50 meters rækkevidde og en kroghøjde på 37 meter.

- Vi har ingen af nyindkøbene udlejet på forhånd, men når vi får dem hjem på pladserne, er vi overbeviste om, at der ikke vil gå lang tid. Vi har ofte kunder, der gerne vil tage en hurtig beslutning og ikke kan vente flere uger på, at vi får grejet hjem. Derfor spiller det en stor rolle at have grej på lager, og i øjeblikket er både hejs og kraner ude at arbejde, så vi har intet hverken i Hvidovre eller Vejle, siger Jørgen Rauff Larsen.

- Vi oplever, at kunderne efterspørger det nyeste grej, blandt andet fordi de vil have del i de teknologiske landvindinger. Det er helt naturligt, fordi det nye udstyr er fleksibelt og let at betjene, siger Jørgen Rauff Larsen.

Alimak præsenterede også en anden nyhed på Bauma - en arbejdsplatform som alternativ til at bygge et stillads. Ajos udlejer alene hejs fra Alimak, men der var ganske stor interesse fra Ajos’ kunder for den nye arbejdsplatform fra Alimak.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167