23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye byggeprojekter i Bagsværd, Brabrand samt i Naturpark Nissum Fjord

REGION HOVEDSTADEN

BAGSVÆRD

Tæt-lav boligbebyggelse med ni rækkehuse på Abelsvej 28 i Bagsværd
I forbindelse med nedlæggelse af dagtilbuddet Stenhøj på Abelsvej 28 fra sommeren 2019, vil området, som ligger midt i et rækkehusområde, kunne anvendes til en ny tæt-lav boligbebyggelse med ni rækkehuse.

Forslag til lokalplan 262 fastlægger retningslinjer for den kommende bebyggelse. Bebyggelsen skal udformes, så den i højde, formsprog og materialer kommer til at svare til den omkringliggende nabobebyggelse.

Boligstørrelsen skal gennemsnitligt være mindst 120 m², for almene boliger dog mindst 110 m².

Med det tilhørende kommuneplantillæg 12 bliver det nuværende rammeområde 4D3 ophævet og lagt sammen med det omkringliggende boligområde 4B16. Denne sammenlægning er nødvendig som følge af skift i anvendelse fra dagtilbud til boligområde. 

REGION MIDTJYLLAND

VEMB, THORSMINDE OG BØVLINGBJERG

Besøgscentre i Naturpark Nissum Fjord
Naturpark Nissum Fjord blev godkendt af Danske Naturparker i december 2018.

Naturpark Nissum Fjord forventer at etablere tre besøgscentre ved hhv. Vemb, Thorsminde og Bøvlingbjerg. Etablering af besøgscentret i Bøvlingbjerg igangsættes som det første.

Naturpark Nissum Fjord har gennem længere tid arbejdet for at etablere det første besøgscenter ved Vemb, nærmere betegnet på Folkeuniversitetscentret Skærum Mølle eller på Nr. Vosborg.

Lemvig Kommune har gennemført by- og områdefornyelsesprojekter i Bøvlingbjerg de seneste år.

Den tilbageværende fase af det samlede fornyelsesprojekt i Bøvlingbjerg omfatter udnyttelse af aulaen i den tidligere Bøvling Skole og udenomsarealerne.

Sideløbende med etablering af besøgscentret i Bøvlingbjerg intensiveres planlægningen af et besøgscenter i Thorsminde. Den røde barak ved Strandingsmuseet er udset til at huse både Naturpark, Geopark og Turistinformation.

Der er således udsigt til, at Naturpark Nissum Fjord får tre attraktive indgange, som samlet set favner både vestkystturister, byboere som søger ud i naturen og lokale ildsjæle, som vil skabe fællesskaber rundt om fjorden.

BRABRAND

Renovering af Brabrand Boligforening afd. 2, Søvangen
Brabrand Boligforening afdeling 2, Søvangen, har fået forhåndstilsagn fra Landsbyggefonden om støtte på ca. 295 mio. kr. i henhold til almenboliglovens § 91 til gennemførelse af renoveringsarbejder i afdelingen. Herudover finansieres renoveringen blandt andet med ustøttede lån på op til ca. 118 mio. kr.

Som følge af den nuværende belåning af afdelingen forudsætter Landsbyggefondens støtte op til 89 % kommunal garanti på det støttede lån. Kommunens accept af garantikrav på det støttede lån og deltagelse i kapitaltilførsel er en forudsætning for, at Landsbyggefonden kan støtte projektet.

Byrådet skal godkende den kommunale garanti.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|