23948sdkhjf

Ryslinges rådhus bliver til almene boliger

Med kommunalreformen i 2007 forsvandt Ryslinge kommune. Nu sker det samme for den midtfynske bys gamle rådhus.  

Det tidligere Ryslinge Rådhus skal rives ned og erstattes af 22 nye, almene boliger på mellem 90 og 100 kvm.

Det har kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn foreløbigt nikket ja til med en principgodkendelse om, at der skal bygges nye almene boliger. Det oplyser Faaborg-Midtfyn kommune i en pressemeddelelse. 

Planerne indebærer også, at den del af rådhusbygningen, der tidligere har fungeret som kantine, blive bibeholdt og omdannet til fælleshus. Byggeriet vil blive åbent og imødekommende og tage hensyn til de omkringliggende huse og Ryslinge Kirke, som er nærmeste nabo. 

Det er Boligforeningen Faaborg-Midtfyn, der vil opføre boligerne. Den samlede pris for boligerne vil være 41,234 millioner kroner, hvoraf Faaborg-Midtfyn Kommune betaler 10 procent som indskud til Landsbyggefonden.

Politikernes ja til byggeplanerne er dog kun en foreløbig godkendelse. Byggeriet kræver en ændring af lokalplanen. Den ventes at komme i høring over sommeren og at blive vedtaget i oktober eller november. Derefter kan byggeriet af de almene boliger endeligt godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173