Raundahl & Moesby øger indtjeningen, selv om omsætningen falder. Det fremgår af årsrapporten for 2018 fra entreprenørvirksomheden med base i Åbyhøj ved Aarhus.
- Nedgangen i omsætningen skyldes, at Raundahl & Moesby hen over sommeren har afsluttet en del projekter for derefter at igangsætte nye. I denne periode, hvor finisharbejder for afsluttende byggerier og projektering af opstartende projekter har udgjort en stor del af opgavesammensætningen, er der en lavere omsætning end i perioder med en mere jævn produktion, skriver direktør Carsten Raundahl i årsrapporten.
Hånden på kogepladen
Når Raundahl & Moesby øger indtjeningen trods den faldende omsætning, skyldes det en særlig form for samarbejde med flere af entreprenørvirksomhedens investorer.
Her har Raundahl & Moesby blot fået eksterne omkostninger og styringsomkostningerne dækket, mens dækningsbidraget udelukkende kommer via en ejerandel i de pågældende byggeprojekter.
Raundahl & Moesby holder med andre ord hånden på kogepladen i egne projekter. Og når de viser sig (mindst) lige så succesfulde som beregnet, øget det altså indtjeningen hos både investor og entreprenør.
Metoden bidrog også til indtjeningen hos Raundahl & Moesby i 2017-regnskabet, men da størsteparten af projekterne nu er ved at være afsluttet, skal indtjeningen i stigende grad komme fra den ordinære drift.
Århus-entreprenør øger indtjeningen
Raundahl & Moesby opruster på medarbejdersiden i forventning om stigende aktivitet i år