Lønninger hos byggeriets ingeniører er fortsat på himmelfart

Travlhed i byggeriet smitter af på lønudviklingen hos byggeriets ingeniører.

Ifølge Ingeniørforeningens IDAs lønstatistik bød 2018 på en gennemsnitlig lønstigning på 3,9 procent for IDAs medlemmer på det private område.

Medlemmerne indenfor bygge- og anlægsbranchen løb med de største stigninger med 4,8 procent i gennemsnit, mens medlemmer i rådgivningsbranchen fik 4,3 pct..

- Det er gode tider hos vores medlemmer, uanset om de er ingeniører, cand. scient.er eller it-specialister. Aktiviteten i byggeriet er høj, og det kan aflæses i lønudviklingen, siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

- Ledigheden er lav, vi uddanner fortsat for få i forhold til efterspørgslen, og samtidig formår vi heller ikke at tiltrække nok vidensarbejdere udefra, tilføjer hun.

Lønområdet under pres
Hos rådgivervirksomheden AI Arkitekter & Ingeniører, der har cirka 90 ansatte, oplever adm. direktør Jan B. Sørensen den hårde konkurrence om medarbejderne:

- Jeg vil ikke kommentere direkte på løntallene fra IDA, men det er rigtigt, at lønområdet for ingeniører og arkitekter er under et voldsomt pres. Der er stigende krav til højere lønninger, siger Jan B. Sørensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han sætter det i direkte relation til udfordringerne med at få de rigtige medarbejdere, fordi efterspørgslen i disse år er så stor.

- Presset kommer også ved, at konsulentfirmaerne nærmest driver en heksejagt på medarbejdere for at få dem til at skifte job. Derfor må vi - ud over kroner og øre - også slå på, hvad vi som virksomhed ellers kan tilbyde. Og det kan være gode muligheder for efteruddannelse, som vi stort set aldrig siger nej til, attraktive faglige udviklingsmuligheder, og en særlig kultur hos os, der indeholder alt fra vores vinterbadeklub over fredagsbaren til kajakture og løbeklubben. Alt sammen populære tiltag, der skal gøre det attraktivt at arbejde os AI, siger Jan B. Sørensen.

At tjene sin løn ind
Han understreger, at udfordringerne, måske især hos de små og mellemstore rådgivervirksomheder, også ligger i nogle forventninger hos de nyuddannede til lønnen.

- Problemerne kan opstå, hvis en mindre og knap så økonomisk robust virksomhed ansætter unge til en høj løn. Det er min erfaring, at der som regel går halvandet til to år før vedkommende i princippet tjener sin løn ind. Derfor handler det om at italesætte, hvad man ellers kan gøre for at skabe en attraktiv virksomhed med masser af faglige udfordringer. Det er et must, at lysten skal drive værket, forklarer Jan B. Sørensen.

Tag tallene med et gran salt
Hos den rådgivende ingeniørvirksom Moe A/S - der målt på antal medarbejdere (cirka 700) er Danmarks femtestørste ingeniørbårne firma - har adm. direktør Christian Listov-Saabye en lidt anden tilgang til den seneste lønstatistik fra IDA:

- Den skal tages med et gran salt. Man skal huske, at den er baseret på indberetninger fra de IDA-medlemmer, der har haft lyst til at indberette. Der findes en mere retvisende, som er Foreningen af Rådgivende Ingeniørers lønstatistik. Den afspejler i langt højere grad hele branchen og afspejler blandt andet, at de ingeniører, der er ansatte hos entreprenører, typisk har en mere fast aflønning end de fleksible systemer, vi har hos os, siger han til Licitationen på en skrattende mobilforbindelse fra Manila på Filippinerne, hvor virksomheden har flere aktiviteter.

- Når det er sagt, er det rigtigt, at der har været pres på lønningerne, fordi der er meget at lave i disse år. Vi lever af de ansattes kvalifikationer, og mærker også den hårde konkurrence om de bedste medarbejdere. Jeg mener dog, at jeg kan se, at markedets stigningstakst er fladet en smule ud. Der er fortsat efterspørgsel efter ingeniørerne, men presset er taget noget af, og der er kommet en svag opbremsning i aktiviteten. Det tager vi selvfølgelig også med når vi fastsætter lønnen, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Truer konkurrenceevnen
Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), ser adm. direktør Henrik Garver et problematisk lønpres tårne sig op i horisonten.

Kort før nytår sagde han til Licitationen, at hans forventning er, at det vil ramme langt de fleste, og for langt hovedparten af FRIs medlemsvirksomheder, der arbejder internationalt, kan det allerede nu være problematisk i forhold til konkurrenceevnen, Han peger på, at der kan opstå en ubalance på markedet:

- Der danner sig skævheder på jobmarkedet internationalt og når det offentlige prøver at følge med de private lønninger, trækker det arbejdskraft væk fra de virksomheder, der arbejder i de internationale markeder, siger Henrik Garver.