23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tekniq sætter sig på topposterne i fusion

Overgangsbestyrelse skal sidde til indtil slutningen af tredje kvartal, når der bliver nyvalg i Tekniq Arbejdsgiverne

Henrik Fugmann fortsætter som formand i fusionen af organisationerne Tekniq og Arbejdsgiverne og Niels Jørgen Hansen bliver adm. direktør.

De har hidtil været henholdsvis formand og adm. direktør hos Tekniq. Dermed sætter Tekniq sig tungt på topposterne i arbejdsgiver- og brancheorganisation Tekniq Arbejdsgiverne, der er navnet på den fortsættende organisation. Det blev besluttet af bestyrelsen mandag.

- Niels Jørgen Hansen er en meget erfaren organisationsleder med et kæmpestort netværk og meget stort indsigt i den verden. Det har været helt naturligt, at det var ham som blev adm. direktør., siger formand Henrik Fugmann, Tekniq Arbejdsgiverne.

Overgangsbestyrelse
Den nuværende bestyrelse består af medlemmerne fra de to sammenlagte organisationer og tæller 30 medlemmer.

Henrik Fugmann fortæller, at der skal vælges en ny bestyrelse på 21 medlemmer i slutningen af 3. kvartal i år. Og han vil gerne fortsætte som formand i den nye bestyrelse, hvis der er opbakning til det.

Formanden mener, at Arbejdsgiverne også er godt repræsenteret i overgangsbestyrelse og direktion. Udover Niels Jørgen Hansen, så tæller direktionen direktør Mads Graves Larsen, der hidtil har stået i spidsen for Arbejdsgiverne.

Mere synlighed
Fusionen blev besluttet ved udgangen af marts i år og ambitionen er at skabe en mere slagkraftig organisation.

- Det er en stor opgave at få fusioneret de to organisationer. Og for Tekniq er metal området nyt, og der skal vi lykkedes med at skabe noget synlig værdi for dem, siger Henrik Fugmann.

Tekniq Arbejdsgiverne bliver den fjerdestørste organisation under Dansk Arbejdsgiverforening.

- Vi skaber med fusionen en stærk organisation, der vil få større synlighed og gennemslagskraft i den politiske verden, siger Henrik Fugmann.

Bestyrelsen har desuden valgt to næstformænd, nemlig ejer af Svend Frederiksen Maskinfabrik Fleming Frederiksen, der er tidligere formand for Arbejdsgiverne, samt ejer af De Blå Mænd Entreprise Søren Schmidt, som også tidligere har været næstformand i Tekniq.

Den nye organisation omfatter omkring 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metalområdet med tilsammen 55.000 medarbejdere og en omsætning på 60 mia. kr. oplyser Tekniq Arbejdsgiverne

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|