23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Arkitekturfestival sætter boligdrømme under lup

Copenhagen Architecture Festival blander bygningsdesign, landskabskunst, 80 film og et hav af debatter. Festivalen begynder i morgen og sætter her i valgåret fokus på de politiske idealer, der formede det byggede miljø

Bauhaus, boligdrømme og byvandringer. Eller forstadsfortællinger, fællessang og fremtidsvisioner.

Uanset hvad man er til, er der nu mulighed for masser af oplevelser med arkitektur.

I morgen begynder Copenhagen Architecture Festival (CAFx), der over de næste 10 dage vil byde op til debat, film, udstillinger, guidede ture, workshops, konferencer, åbent hus-arrangementer og meget mere.

Trods navnet forløber festivalen parallelt i både København, Aarhus og Odense frem til 14. april. Og 10 dage er ikke for meget til et tætpakket program, der indeholder 150 offentlige arrangementer i de tre byer.

Under temaet "Skiftende Idealer: 1919 - 2019 - 2119" vil festivalen se på idealerne for det gode (bolig)liv gennem tiderne, fra Bauhaus og den almene boligforening til et kig i krystalkuglen med udstillingen Housing the Human.

Med til den udstilling vil der også være forelæsninger og paneldebatter, hvor fem unge internationale arkitekter, designere og kunstnere udfører fremtidsforskning i prototypeformat og debatterer med internationale og lokale eksperter.

Arkitekt Dan Stubbergaard, stiftende partner hos Cobe, tager tråden op i et manifest offentliggjort i forbindelse med festivalen og som du kan læse uddrag af i dette debatindlæg:

"Verdens udfordringer står i kø: klimaforandringer og grøn omstilling, urbanisering, skiftet fra markedsøkonomi til cirkulær økonomi. Der er et gennemtrængende behov for at forandre den måde, vi indretter vores fysiske verden", skriver han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079