23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Frederikssund, København og Hjørring

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSSUND

Fællesmagasin i Vinge

Frederikssund byråd har besluttet at sætte lokalplanlægningen, der skal bane vej for et fællesmagasin i Vinge, i gang.

Slots- og Kulturstyrelsen ønsker at opføre en fælles magasinløsning for Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fællesmagasinet skal blandt andet indeholde samlinger af biblioteksmateriale fra Det Kgl. Bibliotek og kulturhistoriske genstande fra Nationalmuseet.

Slots- og Kulturstyrelsen vil bygge en rationel og funktionsoptimeret bygning, hvor mest mulig magasinkapacitet samt krav til klimaforhold og sikring er de væsentligste parametre. Den arkitektoniske hovedidé er at inddele bygningen i flere volumener med forskellige højder.

Magasinet er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og ingeniørfirmaet MOE og skal opføres af entreprenøren DS Flexhal på et areal syd for den kommende Vinge Station.

KØBENHAVN

Istandsættelse af rehabiliteringscentre

Københavns Borgerrepræsentation har anlægsbevilget 10 mio. kr. i 2019 og 6,257 mio. kr. i 2020 til istandsættelse, ombygning og indretning af midlertidige døgnpladser på Rehabiliteringscenter Vesterbro/Kongens Enghave/Valby, Rehabiliteringscenter Vanløse/Brønshøj/Husum samt Rehabiliteringscenter Indre By/Østerbro.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte 25. oktober 2018 en ny strategi for midlertidige døgnophold, hvor indsatsen samles på tre centre og en række funktioner flyttes mellem centrene for at samle og højne kvaliteten i tilbuddene og skabe bedre og mere intensive tilbud til borgerne. I forbindelse med omorganiseringen skal ovennævnte tre rehabiliteringscentre sættes i stand og indrettes til de nye funktioner.

REGION NORDJYLLAND

HJØRRING

Opførelse af kulturskole

Hjørring byråd har besluttet at sætte gang i en proces vedrørende opførelse af en ny kulturskole på Jernbanegade 25-27 og Banegårdspladsen 2 i Hjørring til erstatning for Hjørring Musiske Skoles nuværende faciliteter i Dronningensgade og at afsætte en samlet ramme på 35 mio. kr. til det nye byggeri.

Den eksisterende bygning på ejendommen skal rives ned for at give plads til det nye byggeri, og børne-, fritids- og undervisningsudvalget skal tage stilling til nedsættelse af et bygherreudvalg.

Det vurderes, at der vil være behov for et byggeri på netto 1.400 kvm, hvilket betyder et byggeri på cirka 1.650 kvm brutto.

Planlægningen, projekteringen og udbudsprocessen af nyt byggeri forventer kommunen at kunne komme i gang med snarest, sådan at selve byggeriet kan sættes i gang i løbet af efteråret i år.

Såfremt hele processen forløber planmæssigt, er vurderingen, at byggeriet vil kunne være færdigopført i 2021.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|instance-web01