23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Hammel, Hørning, Kjellerup, Mårup, Rinkenæs, Odense og Holbæk

REGION MIDTJYLLAND

HAMMEL

Rundkørsel på Stadionvej/Frijsenborgvej
Favrskov byråd har anlægsbevilget i alt 1,916 mio. kr. til etablering af en rundkørsel i krydset Stadionvej/Frijsenborgvej i Hammel og til udvidelse af parkeringsarealet ved Hammel Stadion.

Der blev i efteråret 2018 gennemført en analyse af trafikken og mulige løsninger på de trafikale problemer i ovennævnte kryds. Analysen pegede entydigt på, at en rundkørsel er den bedste løsning, og på den baggrund har Teknik og Kultur fået udarbejdet et projekt for ombygning af krydset til en rundkørsel.

I forbindelse med budget 2018-21 besluttede byrådet, at projektet skal koordineres med en udvidelse af parkeringsarealet ved Hammel Stadion. Teknik og Kultur vurderer, at det er muligt at etablere 40 parkeringspladser inden for det afsatte rådighedsbeløb på 416.000 kr.

HØRNING

Vejudbygning
Som følge af det planlagte skolebyggeri i Hørning syd er det besluttet, at Herredsvejen skal opgraderes på strækningen fra Århusvej til Blegindvej.

Vejen skal udføres med bredere kørebaner, og der skal anlægges cykelstier.

Ligeledes skal der erhverves areal til anlæg af to regnvandsbassiner.

For at kunne realisere udbygningen af vejen bliver det nødvendigt at erhverve areal fra de tilstødende matrikler. Der er tale om i alt cirka 61.000 kvm, og det er i alt 20 matrikler, som berøres af ekspropriationen.

Skanderborg byråd vedtog forleden at igangsætte arealerhvervelsen, og administrationen forventer, at åstedsforretningerne kan holdes i uge 22.

Detailprojekteringen af vejudbygningen er i gang. 

KJELLERUP

Udvikling af udearealer på plejecentre
Silkeborg byråd har anlægsbevilget 2,7 mio. kr. til udvikling af udearealer på plejecentrene.

Sundheds- og Ældreudvalget godkendte i februar en plan for udvikling af udearealerne på plejecentrene, idet kommunen ønsker, at plejecentrene skal have attraktive udearealer med stier og med plads til rekreation og mulighed for oplevelser.

Sundheds- og Ældreudvalget har besluttet, at udviklingsarbejdet med udearealerne på Sandgårdsparken skal sættes i gang nu.

Erfaringerne fra Sandgårdsparken skal efterfølgende anvendes på de projekter, der skal gennemføres på de øvrige plejecentres udearealer.

MÅRUP

Regnvandsbassin
Samsø Spildevand har bedt Samsø Kommunalbestyrelse træffe beslutning om, at der kan eksproprieres et areal i Mårup til et regnvandsbassin i forbindelse med separatkloakeringen af landsbyen. Samsø Kommunalbestyrelse besluttede forleden at imødekomme ansøgningen. 

HØRNING

Nedrivning
I Hørning er der tre bygninger, som er ejet af Skanderborg Kommune, og som har været benyttet til forskellige formål. Ingen af bygningerne vurderes at kunne bruges til andre kommunale formål.

Bygningerne er meget slidte, og det vurderes ikke at være rentabelt at istandsætte dem. Skanderborg byråd besluttede derfor forleden at river bygninger ned.

Det drejer sig om dels om Bjertrupvej 1, hvor boligerne har været brugt som flygtningeboliger, og dels om Smedens hus på Bjertrupvej 2, og Damager 13.

REGION SYDDANMARK

RINKENÆS

Parkeringsplads
Sønderborg byråd har vedtaget kommuneplantillæg nr. 7 for Rinkenæs Skole, Rinkenæs, endeligt.

Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et ønske om at etablere offentlig parkeringsplads til brug for Rinkenæs Skole.

ODENSE

Nedrivning
By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har givet grønt lys for nedrivning af to bevaringsværdige bygninger på Paarupvej 19, der tidligere har været anvendt til daginstitution.

Bygningerne er angrebet af skimmelsvamp, og det vil blive dyrt, hvis det skal fjernes og bygningerne igen gøres anvendelige.

Udvalget har også givet tilladelse til nedrivning af de eksisterende hovedhus på Stegstedvej 74.

Der er tale om en gård, der er opført i 1877 med bindingsværk og stråtag. Ejer ønsker at opføre et nyt hus, som arkitektonisk og stilmæssigt passer til de eksisterende bygninger og bebyggelsen i nærområdet.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK

Vandløbsrestaurering
Holbæk Kommune har fremlagt et forslag til vandløbsrestaurering i Truelsbækken til offentlig gennemsyn frem til 20. maj.

Projektforslaget er udarbejdet af Tuse Å´s Ørredsammenslutning og Den Sjællandske Grusbande og omfatter udlægning af gydesubstrat og skjulesten samt etablering af brinksikring i Truelsbækken.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|