23948sdkhjf

Nordjysk entreprenør placerer sig blandt de sjældne overskudsgrader

Det nye regnskab fra Arne Andersen Vrå overgås kun af få kollegaer i byggebranchen

Hvad har Krøll Cranes A/S, ConFac A/S, SBS Rådgivning A/S, Rockwool International A/S og PLH Arkitekter A/S til fælles?

De tilhører alle en eksklusiv gruppe af virksomheder fra byggebranchen, som i år har offentliggjort regnskab med tocifrede overskudsgrader.

Det sker sjældent for de rendyrkede mellemstore og store entreprenørvirksomheder. Ja, faktisk er det i år kun sket for KPC Holding, som i 2018 leverede en overskudsgrad på præcis 10 procent.

Til gengæld kommer Arne Andersen Vrå altså uhyre tæt på med 2018-regnskabet, hvor den nordjyske entreprenør tjener 9,9 procent på driften.

Pres på lokal kollega
Præstationen er samtidig lidt af en presbold til A. Enggaard, der forventes at offentliggøre et 2018-regnskab i maj.

Den nordjyske entreprenørkæmpe kom ud af 2017-regnskabet med en overskudsgrad på 8,5 procent, hvilket var 0,3 procentpoint højere end netop Arne Andersen Vrå.

Ser vi på entreprenørvirksomheder med en omsætning på under 250 mio. kroner, er det værd at fremhæve PL Entreprise, som både i 2016 og 2017 leverede en overskudsgrad på 9 procent, mens regnskabet for 2018 endnu ikke er udkommet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125