Hård priskonkurrence og tab på enkelte projekter medvirker til, at indtjeningen går tilbage i flere af Munck-selskaberne, der gør sig på det danske marked. 
 
Størst tilbagegang oplever selskabet Munck Civil Engineering A/S, der er med på Odense Letbane. Selskabets resultat før skat går tilbage fra 25,3 mio. kr. i 2016/17 til 2,2 mio. kr. i 2017/18. 
 
- Civil Engineering er hovedsageligt etableret til internationale projekter. Der har vi gennem en årrække arbejdet på Thule (flybase på Grønland, red.), men i det seneste regnskabsår havde vi ikke noget deroppe. Vi havde et mindre projekt på Færøerne og har desuden vundet et Danida-projekt i Ghana, men der gik lang tid, før kontrakten blev indgået, og vi gik i gang, så det har været et år med ikke ret stor aktivitet. Vi er i fuld gang med Ghana-projektet nu, siger Hans Christian Munck, adm. direktør i Munck Gruppen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Indtjening dykker hos Munck-selskaber
Både Munck Asfalt, Munck Havne & Anlæg og Munck Civil Engineering tjener færre penge i 2017/18 end året før